1033. I A-rubrikken foregår der ingen optælling. Der har vi bestandig det uforandrede nul, der svarer til det evigt uforanderlige jeg i det levende væsen. I G-afsnittet begynder kredsløbsoptællingen, hvilket igen vil sige, at vi her må benytte talsystemets ti tal. Vi må derfor også her begynde med nul. Det er dette nul, vi ser øverst i B-rubrikken i X-afsnittet. Optællingen vil altså i sin forbindelse med nullet i A-rubrikken således være at udtrykke som 00, 10, 20, 30 osv. nedad i B-rubrikken. Nullet i B-rubrikkens X-afsnit hører således i virkeligheden med til optællingen i denne rubrik. På samme måde begynder optællingerne i de andre rubrikker, som vist på skemaet, ligeledes med et nul i afsnittet oven over ettallet. I F-rubrikkens optælling, der begynder med 100.000, ser vi, at der oven over ettallet i denne rubrik også forekommer et nul, hvilket der skal ifølge talsystemets rette benyttelse. Dette vil altså igen sige, at alt, hvad der forekommer i afsnittene oven over S-afsnittet på skemaet, hvilket igen er det samme som 99.999 enheder, kun er at udtrykke som "nul" i denne optælling. Hvorledes kan dette gå til? – Ja, her må man erindre, at alt, hvad tallene udtrykker fra 0 til 99.999 udgør det første kredsløb af 5. grad; men dette kan jo ikke markeres før efter at tallet 99.999 er passeret. Sålænge der endnu mangler et tal, og R-afsnittet f.eks. kun udgør 99.998 enheder, er kredsløbet af 5. grad jo ikke færdigt. R-afsnittet udgør ved nævnte tal kun 9 hele kredsløb af 4. grad og 9.998 enheder, medens der jo skal 10 hele kredsløb eller 99.999 enheder til for at danne et enkelt kredsløb af 5. grad. Først efter at nævnte antal enheder er passeret, kan samme kredsløb indgå som nr. 1 i optællingen af kredsløb af 5. grad. Og det er dette første kredsløb af 5. grad, vi markerer ved tallet 100.000, medens det næste kredsløb af samme grad vil indgå i F-rubrikkens optælling som nr. 2 og betegnes som 200.000 og det næste igen som 300.000 osv.