1034. Denne optælling foregår altså i F-rubrikken, hvor vi på skemaet har det første kredsløb markeret ved et ettal. Men dette store kredsløb er altså ikke på mirakuløs måde pludseligt blevet til af "intet". Det er kun gradvis blevet til igennem optællingen af 99.999 enheder eller ved tilbagelæggelse af 10.000 kredsløb af 1. grad eller 1000 kredsløb af 2. grad eller 100 kredsløb af 3. grad eller 10 kredsløb af 4. grad. Alle disse enheder eller kredsløb kan ikke udgøre et kredsløb af 5. grad, sålænge der mangler blot én enhed. Alle disse enheder er altså til stede i R-afsnittet på skemaet, men dette afsnit er jo udtryk for kredsløbene af 4. grad eller er hjemstedet for alle enheder under og med tallet 99.999. Dette afsnit er således på en måde fyldt og kan ifølge talsystemets struktur ikke rumme mere. Nitallet er jo alfabetets sidste tal. Og enhver fortsættelse af optælling må således påny tilbage til talalfabetets første bogstav eller tal nullet og derfra videre til en ny afbenyttelse af alfabetets tal 1, 2, 3, 4 osv. indtil 9. Denne ny afbenyttelse af talalfabetet må uundgåeligt danne et nyt afsnit i optællingen. Og det er dette ny afsnit, vi har markeret som S-afsnittet. I R-afsnittet ligger således i realiteten indholdet af det første kredsløb af 5. grad, men det kan, som vi har set, ikke optælles der, hvilket er markeret ved nullet i F-rubrikken i samme afsnit. S-afsnittets første kredsløb bliver således gradvis skabt indenfor R-afsnittet. Men her er det jo ikke selvstændigt, her tæller det ikke. Her er det ligesom et foster i moders liv, der langsomt og naturligt vokser hen imod sin fødsel. Ved sin passage af tallet 99.999 er det færdigt med R-afsnittet og overgår som selvstændig enhed i et nyt kredsløb. Denne passage er altså det samme som dets "fødsel". Efter denne er det blevet en enhed i et nyt og større kredsløb eller afsnit, der igen kun vil være en enhed i et endnu større kredsløb eller afsnit og således fortsættende.
      Men i virkeligheden kan denne "fødsel" således ikke foregå uden også at være et udtryk for "døden". Forbindelsen mellem nullet og R-afsnittet er jo ophørt at eksistere, hvilket var absolut nødvendigt, for at nullet kunne blive frigjort af nævnte afsnit og blive selvstændig enhed i et større kredsløb. R-afsnittet er således ophørt at eksistere, men dets talmæssige værdi er i form af ettallet overført til nullets nye placering. Men er det ikke akkurat et billede på det levende væsens "død"? – Nullet her udtrykker det levende væsens jeg, medens R-afsnittet er dets udlevede organisme og den hermed forbundne forældede livsform. Ved "døden" udskiller jeget sig fra denne organisme og den hermed forbundne forældede fysiske livsform, men tager i form af talentkerner dens erfaringsværdier med over i den ny tilværelse, som da bliver præget eller udformet af de fra de samme talentkerner fremvoksende talenter. Tallene udtrykker således også, at en absolut død ikke eksisterer for selve jeget, men kun for de "skabte ting", hvilket igen vil sige: for det, der aldrig nogen sinde har været "levende". Men når "døden" i absolut forstand kun kan vederfares det, som er dødt i forvejen, er den jo en illusion. Den kan altså kun finde sted i form af en "ny fødsel". Men tallene udtrykker også, at "fødslen" i absolut forstand, hvilket vil sige som identisk med et nyt jegs tilblivelse, er en illusion.