1042. Men takket være de guddommelige love har det moderne menneske forlængst på det rent materielle fysiske område lært at "tælle" fuldkomment, hvilket vil sige, at det ved hjælp af talalfabetets fuldkommenhed kan katalogisere uendeligheden, der jo udelukkende kun kan være det samme som selve livet. En optælling, der ikke kan fortsætte i det uendelige, kan aldrig i noget som helst tilfælde blive andet end billedet af en eller anden lille lokalitet i livet, men ikke selve livet. Og takket være de samme guddommelige love vil materialisten eller den "vantroende" også nå frem til på lige så fuldkommen en måde, som han nu benytter talsystemet, at kunne benytte bogstavalfabetet og bringe det til at udtrykke uendelighedens katalogisering. Det er denne fuldkommenhed i sprogets og dermed i tænkeevnens placering i indstillingen til livet, der udstråler fra menneskehedens største vise. Og det er denne katalogisering, vi kender som livets kosmiske analyser. Disse analyser afviger altså fra materialistens derved, at de udtrykker livet både i og hinsides nulområdet således som vist på nulskemaet. Alt, hvad der ligger udenfor tallene i Q-afsnittet til venstre for A-rubrikken, er således uden undtagelse af kosmisk, hvilket vil sige: af åndelig eller evig natur. At udelukke denne natur fra de materielle foreteelser er at gøre disse livløse og falske. Og ethvert væsen må således leve i en falsk opfattelse af tilværelsen, sålænge det endnu ikke kan anvende sprogets alfabet på samme fuldkomne måde, som det nu er muligt for mennesket at anvende talsystemets alfabet. Og sålænge det ikke kan anvende bogstavsprogets alfabet på samme fuldkomne måde, kan det ikke få sin tanke til at være identisk med livets struktur eller uendeligheden. Og da er sproget ikke færdigt. Da er det endnu kun dyrets mere eller mindre uartikulerede lyde, der udgår fra væsenets mund. Kun når den absolutte sandhed er indlagt i disse lyde, er det himlens ekko, der vibrerer ud fra dets sjæls dybder.