Livets Bog, bind 3
Hvorfor tælleevnen begyndte at blive aktuel for væsenet. "Underholdningsbegær" eller den kunstneriske side i væsenet opstår
1044. Og hermed har vi fået en meget ejendommelig og urokkelig bekræftelse på de kosmiske analysers identitet med den absolutte sandhed. For det kan, for den udviklede sandhedssøger, kun være en bekræftelse på de kosmiske analysers identitet med denne sandhed, når et system, der ganske vist er skabt af mennesker, men slet ikke med det formål for øje at skulle udtrykke livets højeste kosmiske analyser eller verdensbilledet, ikke har kunnet undgå netop at blive et levende udtryk for eller identisk med disse analyser. At denne overensstemmelse mellem livets kosmiske analyser og talsystemets struktur ikke kan være "tilfældig", men derimod er udtryk for en indre urokkelig samhørighed, er kun, hvad talsystemets tilblivelse vil bekræfte for os. Hvorledes er da talsystemet blevet til? – Ja, er det ikke således, at jordmennesket allerede på et tidligt stadium har begyndt at føle det mere og mere nødvendigt eller livsbetingende at kunne udtrykke tingene eller foreteelserne i dets daglige liv i "antal"? – Efterhånden som dets tænkeevne brød frem, blev dets liv mere og mere kompliceret. Der blev flere og flere detaljer at måtte regne med. Sålænge væsenet endnu var et primitivt dyr, var livet så enkelt og ligetil, at instinktet så nogenlunde kunne klare de få foreteelser, der var nødvendige for væsenet at være orienteret i. Dyret tager sin føde der, hvor den forekommer. Det skal ikke møde op med så og så mange penge eller byttemidler. Det skal ikke "handle". At holde rede på dets ægtemage og afkom var heller ikke så påkrævet, at en evne til at "tælle" var nødvendig, idet de naturlige drifter i form af forældre- og magtprincippet nok skulle regulere denne side af væsenets fremtræden. Med hensyn til ven- og fjendskab var instinktet ligeledes den store regulator. Det var således først, da væsenet igennem udviklingen nåede frem til stadiet for en virkelig tænknings begyndelse, at livet blev mere og mere kompliceret. Da begyndte der at opstå ting eller detaljer, skabt af denne tænkeevne, og som derfor ikke så umiddelbart kunne forstås ved hjælp af instinktet alene. Disse ting var skabt af en begyndende intelligensevne og måtte derfor igen analyseres af intelligens. Og jo mere udviklet tænkeevnen blev, desto flere og flere sådanne foreteelser blev den i stand til at skabe. Og tilsidst blev der et levende dagsbevidst felt i væsenets bevidsthed, i hvilket detaljerne ikke var de oprindelige selvopholdelsesbegær, men derimod mere og mere "underholdningsbegær". Det er disse "underholdningsbegær", der efterhånden er blevet til det, vi i dag kender som "kunst" og "videnskab".