Den kunstneriske side i væsenet bliver til selvopholdelsesdrift. Tælleevnen er en af denne selvopholdelsesdrifts første kunstarter
1045. Ovennævnte begær er i dag så udviklede, at de nu er blevet til virkelige, naturnødvendige led i selvopholdelsesdriften for deres ophav. Dette vil altså sige, at den glæde og lyst, de giver deres sande udøvere, kan disse ikke undvære, selv om de kunne tilegne sig føden ved anden beskæftigelse. Tager man denne form for manifestation og oplevelse af livet fra dem, dræber man deres livslyst. De vil sygne hen. De er planter i forkert jordbund. Her er noget for staternes arbejdsfordelingsmyndigheder at tænke over. Og her er vi ved den forskel, der er mellem menneske og dyr. Medens dyret i virkeligheden ikke begærer andet for sin livslyst end sin føde og ægtemage, er disse to foreteelser hos mennesket degenereret eller trængt i baggrunden i samme grad, som de ny interesser, der er de nævnte to foreteelser uvedkommende, er blevet til dominerende livslyst og dermed til selvopholdelsesdrift hos individet. Vi kan ikke her komme nærmere ind på dette problem, men blot nævne, at "tællingen" er en af denne, på tænkningen baserede, selvopholdelsesdrifts første kunstarter. Og det er selvfølgeligt givet, at den ligesom alle andre store og ædle evner kun ganske gradvis er blevet til.
Tilbage til forsiden
Forrige