Menneskets benyttelse af bogstavalfabetet er på vej til at blive ligeså fuldkommen som dets benyttelse af talalfabetet
1049. Det er den samme higen, der endte med at gøre talsproget fuldkomment, der nu gør sig gældende med hensyn til bogstavsproget. Formålet med bogstavsproget er at skabe et system, ved hvilket man mere direkte kan udtrykke detaljerne i sin egen bevidsthedshorisont. Og her er man ligeledes nået frem til en vis fuldkommenhed. Denne fuldkommenhed er ligesom i talsystemet baseret på alfabetsystemet. Men det, der skal udtrykkes med bogstavsproget, er ikke så lidt mere kompliceret. Medens man med talsproget kun ønsker eller tilsigter at udtrykke enhedernes tilstedeværelse i antal i flerhederne, ønsker man med tale- eller bogstavsproget at udtrykke enhedernes særlige kolorit og struktur. Det er derfor meget lettere at tælle: én – to – tre osv., end det er at skulle beskrive hver enkelt enheds særlige lille verden. Og her er jordmenneskene da også med hensyn til deres evne til at benytte bogstavalfabetet endnu et godt stykke bag efter deres evne til at benytte talalfabetet, selv om de naturligvis med denne sidstnævnte evne godt kan afstedkomme store regnefejl. Men ligesom menneskenes horisont udvidede sig og et tiltagende større og større krav stilledes til talsystemets ydeevne, der først kulminerede der, hvor nævnte system var så fuldkomment, at det kunne udtrykke alle talstørrelser, således er menneskenes evne til at anvende sprogsystemet ligeledes under stadig vækst og vil først kulminere der, hvor det udtrykker alle talstørrelsers kolorit, der lige akkurat udgør det samme som uendeligheden og dermed analysen af verdensaltet og det levende væsen eller med andre ord, livets eller tilværelsens kosmiske analyser. Før væsenet kan udtrykke disse analyser, hvilket vil sige den absolutte sandhed bag alle illusionerne, er det ikke tilfreds med sin sprogevne, og før er denne evnes udnyttelse ikke kulminerende. Indtil da må væsenet stadig forandre begreber og udtryk, samt det heraf afhængige syn på livet og tilværelsen. Disse foreteelser kan derfor kun være at betragte som "relative" eller lokale detaljer i dets egen bevidsthed. Det lever da endnu kun i "det timelige". Dets tale mægter endnu ikke at udtrykke "det evige". Og sålænge den ikke gør det, vil en absolut tilfredshed, hvilket igen vil sige: den absolutte fred eller salighed være en umulighed.
Tilbage til forsiden
Forrige