Hvorfor talsprogets struktur bekræfter fuldkommenheden i verdensaltets eller det levende væsens kosmiske analyser i "Livets Bog"
1050. Når vi har ført talsystemets analyser frem her, er det for at vise, hvorledes verdensbilledet i "Livets Bog", skabt igennem en kosmisk analysering, blev fuldstændigt analogt med et verdensbillede eller udtryk for livet eller uendeligheden, som i virkeligheden var blevet skabt af naturen selv, eftersom det ikke var tilsigtet af noget menneske. Menneskene har ganske vist dannet talsystemet, men de har været ganske ubevidste i, at de dermed skabte et udtryk for livets højeste kosmiske analyser. Den bevidste del af denne deres skabelse var jo udelukkende helliget skabelsen af et fuldkomment tællesystem. Og dette system har de været nødsaget til at forme eller forandre indtil det blev hundrede procent i kontakt med naturen, før kunne det ikke fuldkomment tjene sit formål, og før var menneskene ikke tilfredse. At det ikke nåede denne fuldkommenhed og ikke kunne gøre menneskene tilfredse, før det i sig selv var blevet identisk med selve livets kosmiske analyser, turde være selvindlysende. At verdensbilledet i "Livets Bog" netop ganske uafhængigt af nogen viden om talsystemets mystik, blev et slutfacit, der svarede nøjagtigt eller blev identisk med det af naturen selv i talsystemet manifesterede verdensbillede, turde vel, som før nævnt, være en borgen for en indre guddommelig urokkelighed i verdensbilledets struktur i "Livets Bog" såvel som i talsystemet. Så vi ikke her, at menneskenes manifestation af talsystemet ikke var fuldkomment, før det i sig selv blev et korrekt udtryk for livet selv, hvilket vil sige: livets eget kredsløb fra mørke til lys? –Og er det ikke således med en hvilken som helst manifestation? –Hvem kan påvise en manifestation, der kan være et absolut sandt og dermed fuldkomment udtryk for det absolutte liv, sålænge den kan "forældes" eller være absolut "begyndelse" og "afslutning" underkastet? –En sådan manifestation kan kun være en lille midlertidig lysende "komet" på selve den evige kosmiske himmel. En dag er den udslukt, men evigheden består.
Tilbage til forsiden
Forrige