"Guds billede" kan ikke udtrykkes ved nogen timelig foreteelse, men fremtræder som væsener indeni væsener, organismer indeni organismer og gør derved medvæsener og omgivelser til noget af "Guds billede" og nærværelse for os
700. "Guds billede" kan således ikke udtrykkes ved noget billede i almindelig forstand, ligeledes heller ikke ved nogen som helst anden timelig foreteelse, thi sådanne er jo skabte og dermed tidsbegrænsede. Enhver sådan foreteelse kan kun have eksisteret en vis tid. Men da "Guds billede" evigt eksisterer, strækker det sig således ud over, hvad en sådan tidsbegrænset foreteelse eller en timelig ting kan udtrykke. Derfor kan "Guds billede" kun udtrykkes ved noget, som evigt eksisterer, nemlig princippet: væsener inden i væsener, organismer inden i organismer eller tingene inden i tingene. Kun dette ene princip kan udtrykke Guddommens rent fysiske, kødelige legeme og rent materielle fremtræden eller nærværelse i rummet. Og kun dette ene billede kan gøre det til kendsgerning, at "i ham leve, røres og ere vi". Et hvilket som helst andet billede af Guddommen er forgængeligt og kan derved kun udtrykke en forgængelig ting. At udtrykke denne forgængelige ting som guddom er afgudsdyrkelse og kan således kun præsteres af de væsener, der endnu befinder sig i den sande gudsdyrkelses fostertilstand, og for hvem Guddommen endnu er et trosbegreb eller et følelsesmæssigt dogme uden nogen som helst tilknytning til den logiske indsigt, der gør de store overleverede sandheder til videnskabelige kendsgerninger. Som vi her har set, kan "Guds billede" ikke udgøres af noget som helst enkelt levende væsen, men udgøres af alle samtlige eksisterende levende væsener. Men da vi normalt ikke kan eksistere uden i en eller anden materiel eller sjælelig tilknytning til vore medvæsener, vil det altså sige, at vi ikke kan leve uden i en eller anden materiel eller sjælelig tilknytning til Guddommen. Disse medvæsener, vort liv således fremtræder i tilknytning til, ligegyldigt om nævnte tilknytning er behagelig eller ubehagelig, udgør altså noget af "Guds billede", er noget af Guds materielle og sjælelige nærværelse for os, er Guds svar på vore selviske og uselviske ønsker, længsler og mål, er Guds demonstration af, hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke skal gøre, når vi ønsker at stabilisere vor lykke og skabe en fuldkommen oplevelse af livet, der igen er det samme som et fuldkomment samvær med Guddommen eller denne vor evige Fader.
Tilbage til forsiden
Forrige