Martinus: Livets Bog, bind 3, stk. 709

709. Da vi igennem de tidligere grundfacitter allerede er blevet klar over, at organismen udgør en skabt foreteelse, er det indlysende, at den kun kan være en sammensætning af energier, og at denne sammensætning kun er blevet mulig i kraft af, at de energier, af hvilke den består, engang har været frigjorte. Men når de engang har været frigjorte, er det en selvfølge, at samme organisme er blevet et resultat af en sammensætning af de nævnte energier. Disse er ved denne sammensætning blevet bundne i en hensigtsmæssig fortættelse eller blok. Organismen er således kun en blok af energier. Da disse er hensigtsmæssigt bundne, bliver det derigennem til kendsgerning, at blokkens tilblivelse skyldes logik, der igen gør et forud eksisterende "tænkende noget" til kendsgerning, idet logik ikke kan eksistere uden at afsløre tænkning, der igen er det samme som bevidsthed. Dette forud eksisterende "tænkende noget" er organismens sande ophav og består, som allerede tidligere påpeget, af et jeg og dets overbevidsthed. Dette "bevidste noget" har altså eksisteret forud for dets nuværende kødelige organismes skabelse. Eftersom det er en kendsgerning, at denne skabelse har fundet sted, og denne igen er en sammensætning af energier, og denne sammensætning er logisk eller planmæssig og således afslørende vilje, bliver det også en kendsgerning, at dette viljeførende "noget" fremtræder som en absolut forud eksisterende urokkelig betingelse for enhver form for organismeskabelse såvel som for enhver anden planmæssig skabelse eller frembringelse. At organismens tilblivelse i stor udstrækning viser sig som automatfunktion afkræfter ikke denne betingelse, tværtimod. Det er jo forlængst blevet en kendsgerning, at det levende væsen kan gøre mange af sine bevidste viljefunktioner til vane, og at disse funktioner i en tilsvarende grad, som de bliver til vane, aflaster den bevidste viljeføring og derved bliver til det, vi her i "Livets Bog" udtrykker som "C-viden". Men alle vaner eller planmæssige handlinger, der foregår ubevidst hos individet, ville aldrig i noget tilfælde kunne være blevet til, hvis de ikke i forvejen var blevet bevidst indøvet efter viljen. Og hvis ikke denne øvelse skabte automatfunktionen eller aflastningen af bevidstheden, hvortil så øvelsen? – Dette, at kunne "lære" noget, ville således være ganske udelukket i universet. Vi lærer kun i kraft af, at en oplevelse kan gentages tilstrækkelig til, at vi kan den udenad, hvilket igen vil sige, at den er blevet til en selvstændig evne i bevidstheden for derefter at blive til anlæg eller talent. At det levende væsens organismeskabelse er blevet til automatfunktion hos samme væsen bliver efterhånden en ganske selvfølgelig ting, eftersom denne skabelsesproces ikke kan være en enkelt isoleret oplevelse, men kun kan eksistere som en atter og atter gentagende proces og derved gør organismeskabelse til et led i en uendelig kæde af sådanne skabelser. At automatfunktionen her er blevet dominerende er således ganske naturligt.

Symbol 11

Livsmysteriets løsning

Forrige

Næste