Martinus: Livets Bog, bind 3, stk. 711

711. Da en oplevelse eller sansning kun kan eksistere som en erkendelse af den ene kontrast på baggrund af den anden, ville al sansning eller oplevelse være total umulig, hvis den ene af de to kontraster ikke eksisterede. Al oplevelse kan derfor kun eksistere som et udtryk for vort forhold til hver af de to kontraster. Den af de to kontraster, vi har mest kendskab til, bliver vor målestok og basis for erkendelsen af den anden. Har vi således mest kendskab til mørket, dømmer vi ud fra mørket. Har vi mest kendskab til lyset, er det denne kontrast, der bliver afgørende for vor sansning eller erkendelse af livet eller tilværelsen. Al sansning og dermed erkendelse beror således på oplevelse af mørket eller lyset og kan aldrig i noget som helst tilfælde komme til at bero på andet, idet lyset og mørket omfatter alt, hvad der eksisterer. Men idet vor oplevelse dirigeres af hunger og mættelse, kan intet væsen blive stående ved et særligt forhold til nogen af de to kontraster, men må ustandseligt bevæge sig videre, hvilket altså vil sige: forvandle sig. Denne forvandling vil være til fordel for den af de to kontraster, væsenet med sin hunger er tiltrukket af. Føler det sig tiltrukket af lyset, vil det kun sige, at det er mæt af mørket og frastødes derfor mere og mere af dette og kommer derved til at forvandle sig i lysets favør. På samme måde vil det, hvis det har udlevet lyset og er blevet mættet af denne kontrast, hungre efter mørket og favorisere de oplevelser, der er baseret på denne kontrast. Væsenerne kommer derved til at fremtræde: nogle som vandrende imod lyset, andre som vandrende imod mørket. Dette vil igen sige, at nogle væsener er under forvandling fra lys til mørke, medens andre på samme måde er under forvandling fra mørke til lys. Endemålet for begge vandringer bliver altså mættelse, medens drivfjederen i samme vandring er hungeren. Så enkel og ligetil er selve væsenernes livsvandring, at de ganske simpelt går efter deres egne ønsker, begær og længsler. Andre bevægelsesfaktorer findes ikke i det kosmiske perspektiv. Og vi er her ved selve urbegæret, der har sæde i "X2". Dette begær er jegets evige centrale urkilde til oplevelse af liv. Og denne oplevelse bliver som nævnt kun mulig i kraft af de to omtalte kontraster. Det levende væsen kan derfor aldrig i noget som helst tilfælde befinde sig i nogen anden situation end denne, at føle mættelse af mørket og den deraf følgende hunger efter lyset, (hvilket er den situation, jordmennesket mere og mere kommer til at befinde sig i) eller føle sig mættet af lyset og som følge heraf føle hunger efter mørket, (hvilket er den situation, planterne og dyrene i virkeligheden repræsenterer).
Alle manifestationer, tilstande eller former for oplevelse af liv, ligegyldigt under hvilket af de tre eksisterende kosmos, de så end er henhørende, og ligegyldigt hvilken indstilling til sandheden, de så end indtager, ligegyldigt om de er overtro eller virkelighed, så vil disse uundgåeligt i deres detaljer kun kunne repræsentere enten hunger efter eller mættelse af lys eller mørke. Disse to kontraster danner bevidsthedslivets absolutte suverænitet, idet alt kan skabes ved disse, og absolut intet kan blive til uden i kraft af dem.

Symbol 11

Livsmysteriets løsning

Forrige

Næste