Livets Bog, bind 3
Livet er en rytmisk bevægelse mellem de to yderpoler "hvile" og "virksomhed". Denne rytme er livets eget evige åndedræt eller pulsslag
712. Al oplevelse af liv kan således kun eksistere som en hunger- eller mættelsesproces. Vor daglige tilværelse har evigt været og vil i al evighed fortsat blive en skiftende oplevelse af "hvile" og "virksomhed". "Mættelsen" udgør den energistandsning, der indtræder, når ønsker, længsler eller begær er tilfredsstillet til fuldkommenhed og vil derfor retmæssigt kun være at udtrykke som "hvile". "Hungeren" derimod eksisterer som den voldsomme drivkraft i ens indre, de uopnåede stærke begær eller ønsker afstedkommer og kan derfor retmæssigt kun være at udtrykke som "virksomhed". "Hvile" og "virksomhed" er således livets urokkelige grundfaser. Ingen oplevelse kan eksistere uden at være enten "hvile", hvilket i virkeligheden vil sige: være en energiformindskelse, eller "virksomhed", hvilket vil sige energiforstærkning. Livet er således en rytmisk bevægelse imellem disse to yderpoler. Denne rytme er selve livets eget evige "åndedræt" eller "pulsslag".
Symbol af Martinus
Symbol 11
Livsmysteriets løsning