718. Som vi igennem foranstående har set, bliver alle de utilfredsstillede ønsker og længsler, der som en synlig faktor forekommer i ethvert kulturmenneskes bevidsthed, en afsløring af, at samme væsens tanke- eller bevidsthedsfunktion udgør en forberedelse til noget, som ikke finder sted i væsenets nuværende jordliv. De mange utilfredsstillede ønsker er jo energisvingninger, der kun kan standses ved at bringes i ligevægt, hvilken igen umuligt kan eksistere uden at være identisk med modsætningen. Og modsætningen til ønsker og længsler kan kun være disses tilfredsstillelse. Da nævnte væsens bevidsthed i stor udstrækning består af ønsker og længsler, der ikke når ligevægten eller tilfredsstillelsen i samme væsens nuværende jordliv, kan deres tilfredsstillelse jo først foreligge på et tidspunkt, hvor det ikke mere har sin nuværende fysiske organisme. Der bliver således her noget synligt ved væsenet, som ikke bliver færdigt. Da alle væsener repræsenterer de utilfredsstillede ønsker, vil det altså sige, at de alle ved den nuværende fysiske død er ufærdige væsener. Hos dem alle uden undtagelse er der blevet udløst forberedelser til noget, som ikke blev færdigt. Denne ufærdige tilstand er ikke en foreteelse hos et enkelt væsen eller hos en meget lille procentdel af samtlige levende væsener, men udgør en hundrede procents almen foreteelse. At naturen har en mening med denne overordentlige dominerende foreteelse, er man nødsaget til at erkende som kendsgerning, hvis man da ikke lever i den overtro, at naturen skaber kaos, spild og meningsløsheder.