Livet selv stadfæster væsenernes udødelighed som kendsgerning
720. Da "kaos" i absolut forstand er en umulighed, vil de levende væseners ophør af liv ved deres fysiske organismes undergang ligeledes være en umulighed. Og de utilfredsstillede ønsker, længsler eller begær, som et væsen ved denne organismens undergang repræsenterer, er ikke noget "kaos", men fremtræder derimod i allerhøjeste grad som en tiltagende udløsning af en voksende logisk eller hensigtsmæssig plan. Igennem de utilfredsstillede længsler ses det tydeligt, at væsenet ved organismens død ikke er færdigt. Og da det er umuligt for naturen ikke at skabe sine påbegyndte ting eller planer færdige, vil en fortsat tilværelse for individet således her blive til virkelighed. I modsat fald ville naturens skabelse forlængst være blevet til et absolut "kaos". Men da absolut "kaos" som nævnt er en umulighed i universet, stadfæster livet selv her forjættelsen om væsenernes udødelighed eller evige oplevelse af liv som en absolut urokkelig kendsgerning.
Tilbage til forsiden
Forrige