Martinus: Livets Bog, bind 3, stk. 724

At der ligger et ønske bag organismeskabelsen af så store dimensioner, at dets kredsløb og dermed dets tilfredsstillelse ikke kan tilendebringes i en enkel organismes eksistenstid, bliver til kendsgerning igennem organismens fremtræden som trin i en skala og igennem væsenets rædsel for at dø. I væsenets ønske om fortsat tilværelse udover den nuværende organismes eksistenstid ser vi den fysiske refleks af den idé, der ligger bag organismeskabelsen

724. At der netop ligger et ønske bag organismeskabelsen af så store dimensioner, at det ikke kan løbe sin line ud eller tilendebringe sit kredsløb og nå sin ligevægt (tilfredsstillelsen) i den enkelte organismes eksistenstid, bliver jo til kendsgerning igennem organismernes fremtræden som trin i skalaen for ikke at tale om den kendsgerning, at intet normalt væsen ønsker at "dø" og det ser med rædsel henimod organismens undergang, sålænge det endnu ikke har "kosmisk bevidsthed" og derfor tror, at nævnte undergang betyder dets livs ophør. At organismerne er fortsættende trin i en skala viser jo en ides, et ønskes eller en plans gradvise udvikling hen imod sin opfyldelse igennem organismerne, og rædslen for døden beviser tilstedeværelsen af det nævnte, udover den nuværende organismes eksistenstid, fortsættende ønske om oplevelse af liv. I dette ønske, der eksisterer som kontrasten til dødsfrygten, finder vi den fysiske refleks af den plan eller idé, der ligger bag ved organismeskabelsen, som har sæde i individets overbevidsthed. At denne refleks ikke er særlig detaljeret hos jordmenneskene, sålænge de endnu kun er fostervæsener, hvis kosmiske mentalitet befinder sig i sin allerførste spæde opvågnen, er ganske naturligt. Men også her ser vi en gradvis udvikling af viden igennem organismerne, der tilsidst bliver så omfattende, at væsenet kan se eller opleve sin egen udødelighed eller gennemskue og dermed afsløre sit livs mysterium.

Symbol 11

Livsmysteriets løsning

Forrige

Næste