735. Nu vil den ihærdige skeptiker eller tvivler måske her indvende, at dette talent går under sammen med den fysiske organisme ved den såkaldte "død". Men her må vi svare, at det er ganske uberørt af denne den fysiske organismes undergang. Et talents udvikling strækker sig fra de første primitive famlende forsøg til den mest storslåede kulminerende genialitet. Talentets udvikling skrider altså kun gradvis frem og udtrykker derved hele sit udviklingsfelt fra primitivitet til genialitet i en skala af trin. Ethvert levende væsen kan ikke undgå at repræsentere et eller andet af trinene i denne forvandling. Det kan repræsentere trinet for den færdige eller fuldkomne genialitet i et eller andet bestemt felt, men det kan også repræsentere trinet for det samme felts begynderstadium. Vor fysiske mentalitets plads på denne trinrække vil altså være afhængig af, hvor meget vi har beskæftiget os med det pågældende særlige felt, eller i hvor mange erfaringer og øvelser vi allerede tidligere har gennemlevet dette. At disse erfaringer og øvelser ikke har fundet sted i det nuværende liv forandrer ikke princippet, for talentet vil være en desto mere synlig kendsgerning, jo større eller mere omfattende oplevelser vi har haft i det pågældende felt i tidligere liv. Trinet, vi repræsenterer, afslører det uafviseligt. Havde vi aldrig beskæftiget os med nævnte felt i tidligere liv, kunne vi jo slet ikke repræsentere noget trin. Et trin vil i dette tilfælde sige: en målestok ud fra hvilken man kan markere et væsens merbegavelse eller mindrebegavelse i et bestemt felt, hvilket igen henholdsvis er det samme som "mererfaring" eller "mindreerfaring" i samme felt.
      Men hvorledes kan et væsen have en realistisk "mererfaring" eller "mindreerfaring" i forhold til andre væsener ved aldrig at have oplevet andet end disse væsener? – Hvis væsenerne ikke har levet før, ville der umulig kunne være tale om en i form af talent eller anlæg medfødt "mererfaring" eller "mindreerfaring" i forhold til andre væsener. Og enhver form for trin måtte således være udelukket. Men nu er det en kendsgerning, at væsenernes begavelse allerede i deres første spæde år er at inddele i trin. Disse trin gør det altså til en ligeså uomstødelig kendsgerning, at nogle væsener repræsenterer "mererfaring" og andre "mindreerfaring". Denne væsenets besiddelse af "mererfaring" eller "mindreerfaring" i forhold til andre væsener gør fortidige liv til en levende synlig virkelighed i dets nuværende liv. Da talenter umulig kan eksistere uden at udgøre et produkt af erfaring og øvelse, vil intet som helst talent kunne opstå uden i kraft af en forudgående erfaring og øvelse. Men da ethvert væsen fødes med talenter, hvoraf nogle er i udvikling, andre er færdige og atter andre er degenererende, bliver væsenets nuværende mentale tilstand nøjagtig en urokkelig bekræftelse på eller en bevisførelse for, at det har passeret en fortidig tilværelse, idet den erfarings- og øvelsestilstand, af hvilken de medfødte talenter er et produkt, jo netop kun kan have fundet sted i nævnte forudgående tilværelse.