Hvorfor de autoriserede hovedreligioner opløser sig i små intolerante sekter eller samfund, der mere eller mindre bekriger hverandre
744. Men jordmennesket blev ikke ved med i så overvejende grad at sanse med følelsen alene. Efterhånden udviklede det et større og større begær efter at vide. Dette begær udviklede, sammen med væsenernes særlige kamp for eksistensen eller det daglige brød, intelligensen. Og da denne begyndte at blive indstillet på religionens problemer, begyndte denne (religionen) at komme ud for både større og mindre mentale jordskælv, der fik den til at slå tilsvarende større eller mindre revner i dens trostilhængeres mere eller mindre fejlagtige og ubehjælpsomme følelsesindstilling. Gisninger og fortolkninger af de virkelige kristne eller universelle facitter voksede frem som eneste saliggørende samlingspunkter for deres ophav og tilhængere. Tvivl og fritænkeri blev samlingspunkt for andre grupper. Og således gik det til, at selve facitterne mere og mere blev adskillelsespunkter end samlingspunkter, der igen for selve religionen mere kom til at betyde opløsnings- end stabiliseringsmomenter. Og det er i kraft heraf, at vi i dag møder kristendommen og andre store hovedreligioner i form af hundreder af små religiøse samfund og sekter, der i en gensidig indbyrdes mere eller mindre intolerant indstilling søger at underminere og bekrige hverandre, akkurat ligesom de rent materielle stater eller nationer har det for vane.
Tilbage til forsiden
Forrige