756. Når alle medmennesker i vore omgivelser, således som i ovennævnte situation, viser sig ikke at være de specialsanser, igennem hvilke Guddommen kan opleve vor særlige indstilling, hvor skal vi da henvende os, og igennem hvilken form for næste skal han da sanse vor intime henvendelse til ham? – Ja, her er det netop, at den telepatiske forbindelse må etableres. Når ingen synlige, kødelige medvæsener i vore omgivelser kan bringes til at fatte eller forstå os, er vi tilsyneladende fuldstændig alene i det store verdensrum. Og mange væsener begår i en sådan situation selvmord, idet de tror, at alle veje for dem er spærrede, og ethvert håb dermed tilintetgjort. Men det er en meget stor misforståelse. Vi er nemlig aldrig i nogen som helst situation forladt af Guddommen og vil således aldrig i noget som helst tilfælde være alene i universet. Men her er det netop, at man i stedet for at fortvivle eller begå selvmord bør gå ind i "lønkammeret" og "bede til Faderen", hvilket vil sige: i særlig grad benytte sig af den gennem "fadervor" anviste direkte personlige indstilling til Guddommen eller Forsynet. Og da vil denne Fader eller Guddom, som også "ser i løndom", hvilket vil sige: er til stede i enrummet, sanse eller fornemme vor henvendelse. Muligheden for, at dette kan ske, er netop baseret på telepati. Da der ikke er nogen fysiske væsener i vore omgivelser, der i den givne situation kan være det fuldkomne sanseredskab for Guddommens oplevelse af vor henvendelse, må Guddommen opleve denne igennem andre af vore medvæsener, hvilket altså vil sige: væsener, der er på det tilværelsesplan, hvor telepati er en daglig naturlig tankeoverføringsmetode. Da dette plan er et psykisk plan, er dets beboere også psykiske væsener eller væsener, der ikke er inkarneret i fysisk materie, væsener, der ikke mere fremtræder i fysisk kød og blod. Sådanne væsener befolker i millionvis en sfære, der grænser op til det fysiske plan og er i kraft af deres udviklede telepatiske sanseevne i stor udstrækning til hjælp for alle fysiske væsener, der netop befinder sig i den før beskrevne situation. Da disse væsener tilsammen repræsenterer alle udviklingstrin i spiralen, vil der ikke kunne opstå en situation på det fysiske plan eller for det jordiske menneske, som ikke vil kunne forstås og afhjælpes fra det psykiske plan eller den omtalte sfære. Og dennes beboere bliver derved Guddommens specialsanseredskaber på det særlige område, hvor de fysiske væseners indbyrdes kontakt i givne situationer er bristede og ikke mere ved fysisk indsats kan etableres.
      Når et fysisk væsen kommer i en situation, der ikke kan forstås eller accepteres af nogen som helst i dets omgivelser, og det i denne situation, hvor mange i almindelighed fortvivler, henvender sig direkte til Faderen, hvilket vil sige: former sin mod det usynlige Forsyn rettede tanke i ordene: "Fadervor, du som er i himlen" eller på anden intim, personlig måde, og dernæst af sit hjertes dyb udtrykker sin sorg eller kvide, da kan en sådan henvendelse aldrig i noget som helst øjeblik, takket være telepatien og den usynlige skare af væsener på det psykiske eller åndelige plan, undgå dette Forsyns opmærksomhed. Disse væsener udgør netop som "skytsånder" Forsynets specialsanseredskaber på det særlige område, der ligger til grund for den pågældende bøns fremkomst. Og det hænder da også i mange, mange tilfælde, at Forsynet svarer så omgående og direkte med en bønhørelse, at denne ligefrem er blevet udtrykt som et "mirakel", hvilket igen vil sige: som en foreteelse, der er blevet til ved hjælp af en indsats af kræfter, der unddrager sig de almindeligt kendte fysiske love for skabelse eller manifestation.