758. Vi er således altid omgivne af væsener, der i særlig grad udgør de sanseredskaber, igennem hvilke Guddommen sanser os, og vi modtager svar fra ham, selv om disse væsener ikke altid forekommer som væsener indenfor vore vante fysiske omgivelser. Ved hjælp af disse psykiske væsener bliver den intime korrespondance med Guddommen mulig. Uden disse væsener ville enhver form for intim henvendelse til Forsynet eller Guddommen være ganske omsonst, da dette eller denne i så tilfælde ville være uden de sanseredskaber, i kraft af hvilke den nævnte korrespondance kunne opleves. Men takket være disse væseners eksistens, kan den intime henvendelse til Guddommen finde sted og efterhånden gøre det levende væsen eller gudesønnen mere og mere fortrolig med Faderen. Et væsen, man taler tit med eller ofte henvender sig til, kan man ikke undgå at blive fortrolig med. Og efterhånden bliver resultatet af ethvert væsens intime vekselvirkning med det evige Forsyn dette, at samme væsen tilsidst ikke mere kan undgå at se dette Forsyn fremtræde som et personligt væsen, hvis viljeføring har været og fremdeles er så overdådigt i gudesønnens favør, at det bliver umuligt for denne ved fremtidige henvendelser at lade være med at udbryde: "Fader ske ikke min, men din vilje". Og her begynder den fuldkomne vekselvirkning mellem Guden og gudesønnen. Her begynder sønnen at opleve Faderens liv og sin egen tilstand som værende i dette "billede". Og det er denne oplevelse, vi udtrykker som "kosmisk bevidsthed". Og herefter taler gudesønnen mere realistisk og virkeligt, mere intimt og inderligt med sin evige Fader end med noget som helst andet levende væsen.