768. Jeget og overbevidstheden i det levende væsen danner altså tilsammen "noget", der kan åbenbare sin usynlige eksistens igennem en synlig foreteelse. Denne synlige foreteelse bliver således "skabt", hvilket vil sige, at den har en begyndelse og bliver derved ikke en evig, men en timelig foreteelse. Men når den kun er en timelig foreteelse, kan den ikke dække dens ophavs eller jegets og overbevidsthedens evige eksistens. Når en sådan synlighed er en skabt foreteelse, har der været en tid, hvor den ikke var til og kunne da ikke være noget synligt udtryk for jegets daværende eksistens. Men da dette evigt har eksisteret med sin skabeevne, har det i samme evighed været i stand til at skabe eller gøre sin eksistens synlig. Og dette vil altså sige, at jeget før sin nuværende synlighed har afsløret sin eksistens igennem en anden forud eksisterende synlighed. Da det daglige liv viser os, at enhver sådan skabt synlighed udelukkende kun kan blive til eller eksistere som virkninger af en forudgående synlighed, hvilket vil sige en "skabt" ting, og denne ligeledes selv uundgåeligt må blive årsag til eftervirkninger, der igen vil være en ny afløsende synlighed eller tilkendegivelse af jegets eksistens, ser vi her som kendsgerning, at jegets synlighed er en evig skiftende faktor. Det er denne skiftende faktor, vi i den daglige tilværelse kalder "årsag og virkning".