780. En "bevægelse" kan jo kun udmåles eller konstateres i forhold til et "fast punkt". Og det er i virkeligheden denne "udmåling af bevægelse", der er enhver oplevelses eller sansnings dybeste analyse. Hvad er sansning andet end en konstatering af en bestemt form for "bevægelse". "Målene" registreres ganske vist ikke altid ved tal, men princippet er det samme. Når vi siger, at noget er "grønt", "gult" eller "blåt", er disse udtryk i sin dybeste analyse i virkeligheden kun betegnelser for "bevægelses-" eller "vibrationsarter". Nøjagtig det samme gør sig gældende, når der er tale om noget, vi udtrykker som "fortættede" eller "porøse" foreteelser. Alt, hvad der eksisterer som sanseindtryk, kan kun eksistere som udtryk for bestemte kombinationer af "bevægelse" og bliver derved i virkeligheden igen det samme som grader eller mål af "bevægelses-" eller "vibrationsarter".
      Vi er således her kommet til et område, indenfor hvilket grænsen mellem "det faste" og "det bevægelige", mellem "det synlige" og "det usynlige", mellem "det skabte" og "det ikke-skabte" forekommer og dermed til grænsen mellem "skaberen" og "det skabte". Og det er ikke så vanskeligt for den trænede og udviklede forsker her at se, at jeget er det "faste punkt", medens "stoffet" er det synlige, det bevægelige. Det udgør kontrasten til jeget eller det "faste punkt". "Bevægelsen" udgør derimod mellemleddet eller bindemidlet imellem disse to faktorer. Vi er således her i nærheden af selve livets allerinderste kilde eller udspring.