De to køns afhængighed af hinanden. Et lykkeligt ægteskab
831. Idet væsenerne således er inddelt i "specielle hanvæsener" og "specielle hunvæsener", er det blevet et hovedbegær for de samme væsener hver især at opnå et samliv med mindst ét væsen af modsat køn. Kun dette samliv kan udfylde den livshunger eller det begær efter at udfolde de bevidsthedsegenskaber, de af naturen er udstyret med. Og kun denne livshungers tilfredsstillelse kan udgøre den livsfylde, der betyder glæde og lykke ved at være til. Et "hanvæsen" hungrer efter et væsen, der kan beundre dets maskuline egenskaber og i denne beundringsrus ønsker at eje ham som den absolut eneste genstand for al dets tilbedelse, hengivenhed og underkastelse. Hvorledes skal et "hanvæsen" finde et sådant væsen blandt sit eget køn? –Disse væsener har jo akkurat den samme hunger. Hvilket andet væsen kan være tilfredsstillelse for denne hunger end det feminine væsen? –Det har jo som medfødte talenter alle betingelser for at kunne udfylde denne tilfredsstillelse, samtidig med at hele dette væsens livshunger netop kun kan tilfredsstilles i opnåelsen af at være denne tilfredsstillelse af et maskulint væsens livshunger. Det feminine væsen kan ligeså lidt som det maskuline væsen få sin livshunger tilfredsstillet hos sit "eget køn". De er alle væsener, der er fødte til at nære den samme sult. Vi ser således her, at de to køn, i henhold til de særlige tankearter eller livssubstanser deres bevidsthed er bygget op af, passer nøjagtig ind i hinanden som to tandhjul i en maskine. Og jo bedre nævnte hjuls tænder passer ind i hinanden, desto mere fuldkomment og lydløst går maskinen. Der, hvor to væsener af modsat køn har indgået et samliv med hinanden, vil dette samliv blive en desto fuldkomnere og større tilfredsstillelse af hinandens gensidige livshunger, desto mere de hver især repræsenterer deres køns renkultur. Og vi har her for os det, vi kalder "et lykkeligt ægteskab".
Tilbage til forsiden
Forrige