Individer af hvert køn må dele det modsatte køns beundring med en i dette køn opstået ny interessesfære
833. Det jordiske menneske har altså en evne til at beundre, der ligger helt udenfor dets evne til at beundre væsenerne af modsat køn. Det kommer således, som tidligere nævnt, til at repræsentere to temmelig fremtrædende væsensnaturer i dets bevidsthed. Af disse to naturer er evnen til at beundre det modsatte køns væsener og det herunder henhørende ægteskabelige samliv den ældste. Den er jo nedarvet fra væsenets urtilstand, hvor den helt beherskede væsenets interessesfære. Den anden evne til at beundre, som har givet individet en helt ny interessesfære, er noget, der senere er kommet til. Denne opståede "ny interessesfære" kan således ikke undgå at være en for det modsatte køn konkurrerende medbejler til sit ophavs beundring og den deraf følgende gunst og tilbedelse. At væsenets evne til at beundre således er blevet spaltet til fordel for beundring for og tilbedelse af noget, der ligger udenfor det modsatte køn, kan umuligt have gavnet væsenets interesse for dette køn. Dette køns væsener må altså finde sig i ikke mere at eje det modsatte køns væseners totale beundring. Dette vil igen sige, at kvinden må dele mandens gunst med den i ham opståede ny interessesfære, ligesom manden på samme måde må dele kvindens gunst med den i hende opståede lignende ny interessesfære.
Tilbage til forsiden
Forrige