834. Ingen mand eller kvinde indenfor det nuværende jordmenneskelige udviklingsstadium er således født til at kunne give sig selv totalt eller helt til et væsen af modsat køn. Det er rigtigt, at væsenerne gifter sig og gensidigt tror at have givet sig selv helt til modparten og derfor ligeledes gensidigt mener totalt at eje hinanden, men dette holder ikke stik. Varigheden af denne besiddelsesrus (eller fuldkomne lykke i ægteskabet) er allerede af en så kort varighed, at den slet ikke står i noget som helst logisk forhold til den tidsperiode, for hvilken den er bestemt, nemlig, ægtefællernes samlede fysiske levetid i deres da indeværende jordliv. At man søger at afhjælpe denne gene i ægteskabet ved hjælp af øvrighed og vielsesattest kan ikke sikre nævnte besiddelsesrus' varighed, selv om disse foranstaltninger naturligvis må siges at være en solid afstiver af ægteskabet efter rusens ophør. Det er denne paradisiske lykkerus' tidsperiode i ægteskabet, der markeres ved begrebet "hvedebrødsdage". Hvis denne periode varede ægtefællernes fysiske jordliv ud, ville der aldrig nogen sinde være blevet brug for juridiske eller retsmæssige foranstaltninger angående ægteskab. To væsener, der gensidigt er hinandens totale lykke samtidig med, at de gensidigt totalt ejer hinanden, kan umuligt have brug for andres afstivning af deres lykke.
      Men denne lykketilstand er kun mulig i et "paradis", hvor man ikke nyder af "kundskabens træ". Da denne nydelse imidlertid, i form af den tidligere nævnte "ny interessesfære" i hvert af kønnene, er en stedse tiltagende livsbetingelse for jordmennesket, er det ikke så mærkeligt, at dets anlæg for opfyldelsen af nævnte "paradis'" love må afstives ved flere og flere krykker i form af juridiske forordninger eller kun kan befordres i den ægteskabelige rullestol, vi udtrykker under begrebet "en vielsesattest". At samme væsen i hvert af dets jordlivs "forår", i form af "hvedebrødsdagene", får lov til at opleve et lille kort tilbageblik ind i det "tabte paradis" kan ikke ophæve den urokkelige kendsgerning, at Almagtens store bud, med tiltagende fart, nu bærer det imod et nyt strålende paradis på hidtil uanede vældige mentale højder eller lysende tinder.