837. Hvad er det, vi her bliver vidne til? – Er Verdensgenløserens påbud abnormt, er hans væsen og uægteskabelige fremtræden abnorm? – Eller er de gamle overleverede dogmer abnorme? – Nej, hverken de ægteskabelige dogmer eller Verdensgenløserens tilstand er abnorme, men udtrykker i allerhøjeste grad to store højst forskellige udviklingsepokers møde med hinanden. Vi befinder os på grænsen mellem to helt forskellige mentale sfærer, nemlig: "dyreriget" og "det rigtige menneskerige". De gamle ægteskabelige eller seksuelle dogmer er loven eller betingelserne for bevarelsen og opretholdelsen af den i jordmennesket fra dets urtilstand nedarvede "enpolede" væsenstilstand og det herunder henhørende forplantningsprincip, medens Verdensgenløserens væsen og manifestation udtrykker loven for beskyttelse og udvikling af den i jordmennesket begyndende "dobbeltpolede" tilstand, og som ligger til grund for den ny interessesfære. Medens dogmerne er oplevede igennem enpolede væseners bevidsthed, er kristusvæsenets påbud oplevet igennem et dobbeltpolet væsens bevidsthed. Da det enpolede væsen kun er et "halvvæsen" og kun kan opnå den højeste livsfornemmelse ved intim tilknytning til et "halvvæsen" af modsat køn, er det givet, at alle det enpolede væsens love og forskrifter om livet må blive i retning af stimulering og fuldkommengørelse af nævnte tilknytning. Da Verdensgenløseren er et dobbeltpolet væsen, udgør han et "helvæsen". Hans livsfylde kan derfor ikke udgøres af den intime tilknytning til et "halvvæsen" af modsat køn. Da han således til fuldkommenhed i sig selv ejer det modsatte køn og derved er ligeså fuldt dagsbevidst i begge poler, som det enpolede væsen er i sin ene pol, er der ikke noget modsat køn, han kan føle ægteskabelig tilknytningstrang til. Et sådant væsen er lige fri af begge slags "halvvæsener", mænd såvel som kvinder. Dets intime seksuelle liv og kønslige udløsning foregår i stor udstrækning ad mental vej, da "det rigtige menneskelegeme", hvilket vil sige: den specielle organisme for dette dobbeltkønnede væsen endnu ikke er færdigudviklet på jorden. Alle mennesker, der fødes på jorden, må derfor endnu uafhængig af deres seksuelle større eller mindre dobbeltpolethed stadigt fremtræde i den specielle "hanorganisme" eller "hunorganisme" efter hvis fysiske ydre, vi henholdsvis betegner dens ophav som "mand" eller "kvinde".