842. Det er da heller ikke almindeligt, at prostitutionens mænd og kvinder vender tilbage fra denne deres ny sfære og finder glæde ved at være trofaste ægtefæller. Nej, lykken kan disse væsener ikke mere hente her. Og da de heller ikke kan hente lykken i deres ny sfære, må de jage efter den i andre kønslige sfærer og søge udløsning ved andre kønslige metoder. Den pirring af kønsnervesystemet, der tidligere gav dem en naturlig seksuel tilfredsstillelse, er nu ved den overdrevne daglige pirring af det samme system ikke mere nær tilstrækkelig. Nye og mere drastiske pirringsmetoder må til. Men da de jo ikke kan hente disse metoder hos deres "kunder", der kun søger den almindelige naturlige tilfredsstillelse, må de ad andre veje tilegne sig denne. Det er her i denne forbindelse navnlig de prostituerede kvinder, der tænkes på. Disse må derfor igen selv på en måde "købe" sig den særlige drastiske eller brutale pirring, som skal til, for at deres seksuelle udløsning kan finde sted. Og vi bliver her vidne til en ny og uhyggelig art prostituerede. Da det i første instans hovedsageligt er de prostituerede kvinder, der er "kunder" hos den ny art prostituerede, består denne hovedsageligt af mænd. Det er disse mænd, der i den daglige tilværelse kendes under betegnelsen "alfonser", ligesom deres prostitution er kendt under udtrykket "alfonseri". At "alfonseriets" udøvere ikke er blide og sarte væsener er naturligvis en selvfølge. Da det netop er brutalitet og hårdhed, de pågældende kvinder har brug for, for at kunne opnå seksuel udløsning, er det givet, at de kun kan bruge mænd, hos hvem disse egenskaber er naturlige anlæg. Disse kvinder knytter sig derfor mere eller mindre til sådanne mænd og får igennem disses brutalitet og grove væsen den forstærkede nervepirring, der skal til, for at de kan få seksuel udløsning. Til gengæld må en sådan kvinde så yde "alfonsen" en overordentlig stor part af den indtægt hun har fra sine "kunder". Som man ser, er det ikke blot og bar som "beskytter" imod genstridige eller bedrageriske "kunder", at den prostituerede kvinde har knyttet "alfonsen" til sig. Han er også en for hende ligefrem nødvendig "kønsfælle". At de så i forening i mange tilfælde ligefrem overfalder og plyndrer eller udøver pengeafpresning mod hendes "kunder" er en sag for sig. Det bærende i disse to væseners forbindelse er deres eget intime "kønsfællesskab" og "alfonsens" herpå baserede økonomiske udnyttelse af kvinden. At et sådant "kønsfællesskab" fører de to væsener længere og længere bort fra alt, hvad der er naturligt indenfor det seksuelle liv, er naturligvis givet. Pirringen kræves stærkere og stærkere for at udløsningen kan finde sted. Og "alfonsen" får efterhånden denne udøvelse af brutalitet indført i sit eget seksuelle væsen og kommer derved til mere og mere at udvikle tendenser, der tilsidst skaber "lystmorderen", medens kvinden på sin vis får vænnet sig til at være en for dette stadium jævnbyrdig partner. Hendes seksuelle udløsning kan tilsidst kun finde sted igennem den ophidselse, angst og spænding som livsfarlige udøvelser af vold og mishandlinger af hendes organisme fra hendes seksuelle partners side kan afstedkomme. At de på deres bane bort fra "edens have" må passere adskillige bevidsthedsødelæggende rædselsstationer i denne deres abnorme seksuelle sfære kan altså umuligt undgås. At de i kommende liv har mærkelige forkvaklede anlæg, der skiftevis fører dem til fængsler og sindssygehospitaler, hvis de da ikke allerede fra børn af er fængslet til en åndssvageanstalt, er foreteelser, der viser sig som selvfølgelige for den udviklede forsker, hvis udsigt strækker sig ud over inkarnationerne. At dette seksuelle liv ikke direkte fører til "kosmisk bevidsthed" turde vel også være letforståelig for enhver forsker.