844. En anden type for seksuel degeneration har vi i de prostitueredes "kunder". Hvem er disse mennesker, og hvorfor er de prostitutionens "kunder"? – Ja, i første instans udgøres disse i reglen af de såkaldte "normale" ægtemænd, der er kommet ud over "hvedebrødsdagene" i deres ægteskab. Var de ikke kommet ud over disse, ville de ikke have nogen trang til at søge prostitutionen. At de er kommet ud over "hvedebrødsdagene" og må søge til prostitutionen, gør det til kendsgerning, at de allerede er "unormale" i følge det sjette bud, kirken eller de overleverede dogmer, hvis opfyldelse jo er opsat som det "normale". De kan altså ikke få tilstrækkelig seksuel udløsning eller tilfredsstillelse i det autoriserede ægteskab. At de søger prostitutionens kvinder og ikke går til andre kvinder er naturligvis af praktiske grunde. Denne metode er lettere at hemmeligholde, ligesom forbindelsen fra en sådan kvindes side udelukkende kun er af forretningsmæssig art. Der hæfter ikke ved en sådan forbindelse den klæbrige og for "kundens" ægteskab højst uheldige "forelskelse". Når samlejet er overstået, og kvinden har fået sin betaling, er der ikke mere noget generende bånd mellem "kunden" og hende. Hun stiller ikke noget krav til ham, med mindre hun har forbryderiske tendenser og vil udnytte situationen til pengeafpresning overfor ham. Men disse tilfælde forekommer kun i en meget ringe procent hos de prostituerede kvinder og ville jo også forretningsmæssigt set være ganske uklogt.
      Blandt de prostituerede kvinders "kunder" findes naturligvis også ugifte mænd af forskellig seksuel art og forskellige aldre, såvel ganske unge som mere modne mænd. For dem alle gælder det, at deres ægteskabelige talenter allerede er stærkt degenererende. De udgør alle mere eller mindre væsener, hvis erotiske trang er altfor dominerende i forhold til deres forelskelsesevne. Sådanne væsener vil derfor endog under en forelskelse eller forlovelse føle trang til seksuel udløsning hos andre kvinder end netop deres forlovede. Da det fuldkomne ægteskab udelukkende er baseret på, at forelskelsesevnen er den altdominerende behersker af ægtefællernes gensidige erotik, og de derfor ikke kan komme til at føle nogen særlig stærk trang til at søge seksuel udløsning hos andre end ægtefællen, bliver det her en kendsgerning, at de førnævnte "kunder" hos prostitutionen ikke har noget særligt talent for at være "tro" i ægteskabet. Og det er netop dette ulige forhold imellem disse væseners erotiske trang og deres forelskelsesevne, der ligger til grund for hele den ægteskabelige misère, der i så stor en målestok dominerer i den moderne kultur.