Livets Bog, bind 3
Hvorfor ægtemænd foruden hustruen også har "elskerinder". Når forelskelsesevnen er altfor dominerende i forhold til den erotiske trang. "Elskerindernes" skæbne
845. Side om side med disse stærke erotikere eksisterer der også en anden type. Hos denne type udløses den erotiske trang næsten udelukkende kun igennem forelskelse. Disse væsener ville være glimrende ægtemænd, hvis ikke netop denne deres forelskelse var af en så flygtig natur, at den efter nogle ganges seksuel udløsning med den elskede helt mister sin kraft overfor hende, men blusser vældigt op ved mødet med et nyt objekt for det samme væsens forelskelsestrang. At sådanne væseners forelskelse i deres ægteviede hustru hurtigt bliver forbi er naturligvis en selvfølge. Men skik og brug, takt og tone, social position og børn i ægteskabet udgør undertiden svære hindringer for ægteskabelige skilsmisser. Og mange af disse væsener må forblive i ægteskabet, selv om de ikke mere er forelsket i deres hustru og derfor her ikke mere kan finde nogen særlig tilfredsstillende seksuel udløsning. At en hel del af disse væsener også bliver "kunder" hos prostitutionen er naturligvis en selvfølge. Da disse væsener således først bliver forelskede, før de får den erotiske trang, er de offentlige kvinder fra gaden eller bordellerne ikke noget for dem. De kan ikke her vente at finde en gensidig forelskelse. Og disse væsener bliver da, forsåvidt de har råd til det, "kunder" hos en anden og mere indirekte del af prostitutionen. Det er væsenerne fra denne del af prostitutionen, vi almindeligvis kalder "elskerinder". Sådanne "elskerinder" er unge kvinder, hvis forelskelsestrang er af samme flygtige natur og som derfor ikke egner sig for ægteskab. Disse bliver ligeledes forelskede og er derfor villige til at leve i skjult eller hemmeligt samliv med mænd, der i forvejen er gifte, når blot de har en tilpas fyldig checkbog. Disse kvinder lever gerne i stor luksus, da de jo kun indlader sig med mænd, der er økonomisk uafhængige og derfor kan tilfredsstille disse kvinders forvænte smag og luner. At disse kvinder ikke alle kan vente sig en slet så luksuriøs alderdom er naturligvis givet. Når de ikke mere kan være med i konkurrencen om de rige bejleres gunst, synker de ned i en anden og knap så fremtrædende "prisklasse" og må vænne sig til mere beskedne fordringer, ja, kommer undertiden helt ned på de tidligere nævnte stadier i alfonsers vold. At hele denne tilværelsesform ikke kan gå hen over disse væseners nervesystem uden i stor udstrækning at forkvakle deres mentalitet og hele moralske indstilling er naturligvis en selvfølge. At ægtemænd heller ikke ved disse hemmelige forbindelser kan finde rekreation for deres nerver og befinde sig i lykke og harmoni med hjem, hustru og børn er ligeså selvfølgeligt. At sådanne væsener klamrer sig til morfin eller andre narkotiske stimulanser gør kun deres undergravning af sig selv endnu mere drastisk. Den evige spænding og uro i forbindelse med den overdrevne seksuelle nydelse er ikke en levemåde, der just gør mentaliteten direkte modtagelig for "den store fødsel" eller "kosmisk bevidsthed".