Hvorfor dette, "at holde sin sti ren", ikke altid er at følge de autoriserede dogmer
850. "At holde sin sti ren" er således ikke altid dette blindt at følge de autoriserede dogmer, men derimod udelukkende dette at følge og opfylde selve naturens eget absolutte krav. Kun dette ene kan være målestokken for sand normalitet, og kun dette ene kan give den totale hundrede procents sundhed på sjæl og legeme. Det er rigtigt, at dogmerne opgives at skulle udtrykke dette krav, men hvis et enkelt dogme i en given situation er flere tusind år gammelt, er naturens krav i den pågældende situation i mellemtiden forvandlet, og dogmet er dermed kun en tom sætning, en hul jongleren med ord. At følge en sådan tom eller intetsigende sætningskæde eller gøre denne til livsideal kan således i dag blive ligeså farlig, som denne sætningskædes overholdelse som ideal kan have været livgivende for årtusinder siden. Naturens absolutte krav følger med livet og forandrer sig efter dette og betyder evigt livet. Dogmernes krav følger ikke med livet, men står stille og taber dermed efterhånden sin guddommelige kontakt med livet. De bliver til mentale museumsgenstande hen over hvilke det friske levende liv igennem nyt kød og blod, med nye oplevelser, nye erfaringer, nye tider hastigt ruller videre. Kun de dogmer, ord og sætninger, der er i kontakt hermed, kan være af en sådan universel natur, at de ligesom livet selv evigt består, selv om himmel og jord, verdener, organismer, kød og blod må forgå, må blive til støv eller aske til fordel for skabelsen af nye himle, nye verdener, kloder, væsener og tilværelser i spiralkredsløbets evige baner.
Tilbage til forsiden
Forrige