858. "Homoseksualitet" er i virkeligheden almenhedens udtryk for hele det før beskrevne "vårbrud" med alle dets forgreninger af afvigelser fra den såkaldte "naturlige" seksualisme. Da denne almenhed hidtil ikke har haft den allermindste evne til at trænge ind i, hvad det var, den i virkeligheden her var vidne til, og derfor kun var i stand til at opfatte alt, hvad der afveg fra dens egen seksualisme som "vildfarelser", der af al magt måtte bekæmpes næsten endnu mere end røvere og mordere, blev den en meget hård dommer og forfølger af nævnte seksualisme og forfulgte den med juridiske love, fængsler og dødsstraf.
      Men hvad var selve den juridiske straf ved siden af den tortur og vanære, det måtte være for den homoseksuelle at gennemgå rettergangens gabestok og overfor slægt og venner og alle andre, der betød noget for ham, at blive afsløret som en slags uhyre, der hurtigst muligt måtte udstødes af det menneskelige samfund? – Hvad var det at være tyv, røver eller morder ved siden af en sådan forsmædelse? – Nej, almenheden var altfor nær beslægtet med disse sidste individer eller havde altfor meget af deres natur i sig til, at disse kunne betragtes som "unaturlige", selv om man naturligvis var nødsaget til at straffe dem, for at de ikke helt skulle tage overhånd. Men at et væsen havde en lidt stærkere sympati for et væsen af sit eget køn, end det var almindeligt, det var en uhørt frækhed, en ligefrem djævelsk undermineringstendens af selve slægtens eller artens beståen. Og hvordan skulle en så uvidende almenheds repræsentanter, moralvogtere og lovgivere, der endnu selv blomstrede i en ikke altid helt sømmelig behersket sympati for det modsatte køn og endnu havde den "brunstige buks" antipati imod sit eget køn, have nogen anden form for indstilling? – Og for sladderens repræsentanter var en sådan afsløring det mest taknemmelige emne, der overhovedet fandtes. Hvilken situation kunne overtrumfe en sådan nyhed og vække større succes end afsløringen af et væsens seksuelle afvigelse fra flokken? – Var ikke nyheden om den eller den borgers uheldige pengesager eller genvordigheder i ægteskabet, hans fallit eller skilsmisse rent forslidte klicheer ved siden af en så altovertrumfende nyhed? – Hvilken sensation kunne trænge dybere ind i de mørke kroge i kældere og på kviste, i butikker og på arbejdspladser? – Jo, den "faldne" Adam og Eva skulle nok komme til at føle sig "nøgne". Og hundreder og atter hundreder af væsener har denne uvidenhedens kulde frosset ihjel eller med stor juridisk autoritet direkte dræbt og med sladderbølger tvunget til selvmord eller udstødt af samfundet. Men det skal ikke her bebrejdes nogen. Verdensgenløsningens princip har kun til opgave at vise, at sådanne forfølgere hører til dem, "der ikke vide, hvad de gøre".