Jesus sammenligner en kommende ny tilværelsesform med "englenes" i "himlen"
873. Endvidere må man lægge mærke til, at han pointerer, at væsenerne i "opstandelsen" er "ligesom englene i himlen". "Englene i himlen" er altså noget helt andet. Hvis ikke de var det, var en sammenligning jo umulig. Man kan sammenligne to ting med hinanden, men man kan ikke sammenligne en ting med den selv. "Englene" og "himlen" var således udtryk for noget, Verdensgenløserens tilhørere kendte i forvejen, og med hvilket han kunne sammenligne de ny realiteter, han oplyste dem om. Disse nye realiteter var jo det samme som væsenerne i "opstandelsen" eller den kommende ny fuldkomne, mentale og fysiske tilværelsesform (den ny himmel og den ny jord i hvilken retfærdighed bor.)Beboerne i denne ny tilværelsesform tager som nævnt ikke til ægte eller bortgiftes og er dermed så højt hævet over ægteskabsprincippet eller er så uafhængige af parringsdriften, at de kan elske en hvilken som helst næste som sig selv "ligesom englene i himlen". Deres lyst og evne til at tjene eller leve og ofre sig for en hvilken som helst næste er ikke hæmmet, forstyrret eller umuliggjort ved nogen skinsygeaffødende forelskelsestendens med dens stærke begær af ejendomsret over seksuelle partnere. Livet i "opstandelsen" skulle altså blive "ligesom englenes i himlen". Verdensgenløseren siger således ikke, at væsenerne i "opstandelsen" er det samme som "englene i himlen", hvilket jo ville have været det absolut naturligste og lettest forståelige for disse hans tilhørere, hvis det virkelig var dette, han mente. Han henviser blot til, at den ny tilstand i det kommende "Guds rige", det som begyndte som et "sennepskorn", skal være lig "englenes i himlen". "Englene i himlen" var altså ting, Jesu tilhørere kendte i forvejen. Hvad forstod disse da ved "engle" og "himlen"? –Da de ikke kendte noget som helst til reinkarnation eller genfødsel, og kommende fysiske liv eller tilværelser således var ganske udenfor deres fatte- eller forestillingsevne, kunne enhver tilværelsesform og ethvert tilværelsesplan, der ikke var identisk med deres egen tilværelsesform og tilværelsessfære kun være af en ikke-fysisk tilstand. "Engle" var således "åndelige" væsener og "himlen" en "åndelig" verden, i hvilken de havde deres hjemstavn eller tilværelsesplan. At alle fysiske væsener måtte ende her, når deres fysiske liv var slut, var naturligvis en selvfølge for disse væsener. Dette "åndelige" tilværelsesplan var således disse væseners absolut eneste fattelige ide om liv og eksistens udenfor deres nuværende fysiske liv. Og det er rigtigt, at ethvert væsen, efter at dets nuværende fysiske tilværelse er ophørt, må befinde sig i denne "åndelige" tilværelsesform og på dette "åndelige" tilværelsesplan. Men det var ikke det, der var magtpåliggende for Verdensgenløseren at fortælle sine tilhørere. Og han nævner da også kun dette tilværelsesplan og dets beboere som en biting i sin fortælling. Hans udtryk "ligesom englene i himlen" er i virkeligheden kun staffage eller stillads for det virkelig centrale i hans beretning om den "ny himmel og den ny jord i hvilken retfærdighed bor", hvilket igen vil sige: en kommende fuldkommen fysisk tilværelse i hvilken retfærdighed bor, og som jordmenneskene kun kan nå til igennem "dommens dag", hvilket vil sige: gennem genfødelse og karma og ikke ved "syndernes forladelse".
Tilbage til forsiden
Forrige