878. Med hensyn til foranstående må man stadig huske på, at kristendommens præster eller autoriteter i overvejende grad repræsenterer netop de væsener, hvis forestillings- eller fatteevne ligger hundrede procent dækket bag "syndernes forladelse" og det hermed forbundne, formentlige "åndelige" eller ikke-fysiske "himmeriges rige". Livsmysteriet er for dem endnu kun tilgængeligt i de for deres bevidsthed tilpassede formler og sakramenter og ikke som åbenlyse kendsgerninger eller videnskab. For dem er "nåden" og "syndsforladelsen" den eneste fattelige vej til Guddommen. Men for de millioner og atter millioner af væsener, hvis udviklede intellektuelle anlæg forhindrer dem i at "tro", kan samvittighedsnag ikke fjernes ved noget sakramente eller "syndernes forladelse", ligesom deres umådelige hunger efter retfærdighed ikke kan tilfredsstilles igennem forkyndelsen af en "nåde", der kun blev mulig ved et uskyldigt væsens blodoffer eller korsfæstelse. De kan ikke finde glæde eller tilfredsstillelse og langt mindre retfærdighed og kærlighed i, at et andet væsen blev overgivet til forsmædelige og grusomme lidelser for de ufuldkommenheder eller udskejelser, de selv har begået. De ved, at en på et sådant grundlag anlagt justits i det daglige livs retsvæsen ville umuliggøre enhver fuldkommen kulturs opbyggelse og eksistens. De ved, at nævnte justits ville betyde, at en overordentlig stor del af uskyldige og kærlige væsener ville, i kraft af denne deres næstekærlighed eller opofrelsestrang, frivilligt sidde i staternes tugthuse eller fængsler, for at deres strafskyldige og ukærlige pårørende kunne være fri. Og livet ville da fortsat være præget af disse væseners fortsatte udskejelser og terror.
      At komme til at opleve, at den guddommelige verdensordning hviler på helt andre og i retfærdighed og kærlighed kulminerende principper, er det eneste, der kan give dem tilfredshed og dermed fred eller salighed i sindet. Og takket være Verdensgenløserens altomspændende kosmiske indsigt i livets mysterium blev den store part af hans mission og nærværelse på jorden helliget alle disse retfærdighedshungrende sjæle. Det er til dem, hans evige sætninger, forskrifter og idealer direkte blev udstrålet, og det var dem, han lovede, at "talsmanden den hellige ånd" skulle komme og afsløre endnu mere af Guddommens strålende bevidsthed, skabemetoder og kulminerende kærlighed. Sagde han ikke netop: "Salige er de, som hungre og tørste efter retfærdighed, thi de skulle mættes". Og var han ikke netop klar over, at denne mættelse ikke blot og bar kunne udløses i den ganske vist fredfyldte, men visdomstomme "syndernes forladelse"? – Hvorfor skulle han ellers forjætte om "talsmanden den hellige ånd", som skulle komme og lære dem alle de ting, som de ikke igennem ham på det daværende tidspunkt kunne modtage? –