890. Ud fra disse analyser bliver det ikke vanskeligt at forstå Verdensgenløserens ord angående den, der siger: "Du dåre!" til sin næste. Den, der siger: "Du dåre!" til sin næste i den betydning, vi her har antydet, er jo et væsen, der bebrejder, piner eller forfølger et andet væsen for noget, det slet ikke har under sin dagsbevidste viljekontrol. Men et væsen, der kan manifestere en sådan forfølgelse, ved heller ikke, hvad det gør, thi i så fald ville det se den tåbelighed, som samme forfølgelse repræsenterer. Men da evnen til at se denne tåbelighed ikke er en viljesakt, men et udviklingsspørgsmål, kan den heller ikke bibringes individet af nogen jordisk øvrighed ved påbud, straf eller terror. Og samme væsen kan da heller ikke i kraft af denne evnemangel blive "skyldig for rådet". Ingen jordisk øvrighed eller domstol kan retmæssigt pådømme væsenet straf for selve evnemangelen, selv om samme øvrighed naturligvis må gøre individet ansvarligt for de i kraft af evnemangelen manifesterede farlige, men af individet selv viljekontrollerede handlinger. Da evnemangelen således ikke er en viljesakt, kan den ikke øjeblikkelig fjernes ved individets nuværende vågne dagsbevidste villen eller i kraft af nogen øvrigheds straffe eller torturmidler. Det er derfor ikke så mærkeligt, at Verdensgenløseren henviser disse udenfor individernes viljekontrol fremtrædende mentale indstillinger til en højere instans. Det er denne højere instans han udtrykker som "helvedes ild".