892. Som vi her har set, har vi i de jordiske lidelser fundet en rival til det ikke-fysiske "helvede"? – Skal et sådant "helvede" da bringe nytte? – Og svaret må her blive et ubetinget "ja". Den udviklede forsker vil aldrig i noget som helst tilfælde kunne blive vidne til noget i universet, der er totalt nytteløst. Hvis der kunne eksistere en ting, der er nytteløs, ville det være en umulighed, at "alt kunne være såre godt", hvilket vi jo i "Livets Bog" i livsmysteriets tolv grundfacitter forlængst har dokumenteret som kendsgerning for den virkelig intellektuelle læser. En ting, der ikke er til nytte og ifølge nævnte grundfacitter heller ikke kan være til skade, kan kun være det samme som total virkningsløs. Men derved vil den jo være lig nul eller "intet", hvorved dens eksistens er en total umulighed. Som følge heraf må det "evige helvede" enten være til nytte eller slet ikke eksistere.
      Med hensyn til nævnte "helvede" er det blevet opgivet som udløsningen af den "evige fortabelse", hvilket vil sige: en indlemmelse af individet i en kulminerende tortur, lidelse eller pinsel, fra hvilken det som tidligere nævnt i al evighed aldrig kan befries. Hvilket nyttigt formål afføder denne kolossale lidelsesproces? – Når det pågældende væsen ikke kan udfries af denne forfærdelige tilstand, kan det jo aldrig nogen sinde selv få noget som helst udbytte af denne sin tilstand. Det kan ikke forandres, det kan ikke blive fuldkomment. Det kan ikke i noget som helst tilfælde udnytte den erfaring, som en sådan lidelsestilstand uvægerligt måtte bringe det. Da væsenets videre udvikling således her ikke ændres af denne lidelse, bliver samme lidelsestilstand dermed synlig som total nytteløs.