897. Når den kirkelige kristendom benytter sig af begrebet "evigt helvede" eller "evig fortabelse", er disse udtryk også her kun udgørende – ikke videnskabelige sandheder i ordets bogstavelige forstand, men derimod formler, ved hvilke samme kristendom midlertidigt, sålænge den ikke kender til reinkarnation, må dække hele den side ved livet eller Guds væsen, under hvilken menneskenes skæbnedannelse sorterer. Dens opfattelse af "helvede" er ligesom dens opfattelse af "himlen", den, at nævnte er noget, der er hinsides den fysiske død, er en åndelig eller ikke-fysisk foreteelse. Dens horisont angående væsenerne strækker sig kun fra moders liv til den fysiske organismes ophør, hvorefter væsenerne for stedse har taget afsked med den fysiske verden for at tilegne sig en himmelsk eller åndelig tilværelse, der enten må være i "evig fortabelse" eller i "evig frelse", alt eftersom væsenernes fysiske væremåde har været i "fortabelsens" eller "frelsens" favør. Den samme kristendom kan derfor kun opfatte "al straf for synd" som noget, der hovedsageligt finder sted i den åndelige verden eller værende af åndelig natur. Men derved er den totalt blottet for at kunne give sine tilhængere redegørelse for alle fysiske lidelser og ulykkelige skæbner. Den kan ikke på nogen måde retfærdiggøre, hvorfor ikke alle væsener fødes under de samme lykkelige betingelser, men derimod kommer til verden under højst forskellige og ulige lykkelige tilstande, ligesom den fysiske verden derved for de samme tilhængere bliver ganske blottet for retfærdighed og kun styres af tilfældigheder. Nogle væsener kommer til verden og møder en så streng og ulykkelig skæbne allerede fra moders liv, at den kun byder vedkommende væsener en så ulykkelig og pinefuld tilstand, fuld af lemlæstelse, vanførhed, sorg og lidelse, at de dør altfor tidligt, ja, de kom i virkeligheden kun til verden for at opleve en eneste stor og smertefuld dødsproces, medens samme verden byder andre væsener lige fra moders liv og til en sen alderdom en eneste stor svælgen i lykke, glæde og kærlighed, legemlig sundhed, økonomisk velvære og stor social position. At sådanne foreteelser må gøre det daglige, fysiske liv til mystik og bringe forvirring i forestillingen om absolut retfærdighed er naturligvis en selvfølge.