Martinus: Livets Bog, bind 3, stk. 903

903. Men hvorledes skulle forøvrigt en sådan skala af stigende trin blive til, hvis ikke der var vækst? – Og til hvad nytte skulle alle de erfaringer, menneskene efterhånden igennem medgang og modgang bliver beriget med, være til? – Er det ikke en kendsgerning for et almindeligt begavet menneske, at væsenerne netop kan vokse, mentalt set? – Hvortil ellers al skoleundervisning, hvortil alle de millioner af bøger, der bliver trykt verden over? – Ja, er det ikke således, at ethvert jordmenneske med sine oplevelser og erfaringer bogstaveligt befinder sig i undervisning og dermed i vækst lige fra vuggen til graven? – Og udfylder ikke ethvert jordmenneske med sin midlertidige standard et ellers manglende mellemled imellem de mentale trin, der ligger under, og de der ligger over denne dets standard? – Og har det ikke netop i sig en vis frastødning imod de underliggende trin samtidig med, at det har en vis længsel efter at kunne manifestere de overliggende trin? – Hvorfor er det ikke omvendt? – Hvorfor er der i det hele taget længsel og frastødning? – Hvis væsenets nuværende fysiske liv er det absolut eneste, det har oplevet, har det jo aldrig nogen sinde kunnet have haft noget med de underliggende trin at gøre. Men hvorledes kan det da have en medfødt frastødning til noget, det ikke har oplevet? – Det er en kendsgerning, at alt det, vi ikke har oplevet og ikke ejer i os som udlevet erfaring, det drages vi uvægerligt imod. Higede menneskene ikke imod polerne, indtil de blev opdagede og tilbagelagte? – Higer ikke forskerne hver dag ud i milevide ukendte terræner på jordens overflade, ud over oceaner, op på bjergtoppe og ned i jordens indre? – Sidder ikke tusinder af forskere i laboratorier bag mikroskoper utrætteligt stirrende ind i mikrokosmos for at få tilfredsstillelse på videbegærlighed i felter, de ikke kender? – Og er det ikke det samme, der gør sig gældende bag observatoriernes store teleskoper? – Stirrer ikke her tusinder af øjne ud imod makrokosmos' store mysterier for der at opleve ukendte eventyr? – Er denne stirren ikke i sin stærkeste kraftudfoldelse eller kulmination i de felter, hvor man venter noget "nyt" og afslappet eller helt ophørt der, hvor man til overdådighed er "gammel i gårde" eller kender felterne ud og ind? – Tror man, der i dag findes noget fremragende normalt kulturmenneske, der ønsker at blive buskmand, pygmæ, for ikke at sige abe eller anden i forhold til dets egen nuværende levestandard primitiv manifestationsform? – Higer ikke alle stadig fremad mod noget højere, noget mere fuldkomment? – Vi higer således ikke efter det i forhold til vort nuværende trin mindre fuldkomne. Møder vi således ikke her livets to store bærende principper hunger og mættelse? – Viser ikke denne væsenernes frastødning mod de i forhold til dets nuværende standard primitive trin en mættelse? – Og er den utrættelige og energiske tiltrækning imod felter eller foreteelser, vi ikke kender, ikke en tilsvarende hunger? – De i os boende to store principper er således i stor udstrækning et bevis for, at vi er underkastet en vækst, der slet ikke har sin begyndelse eller afslutning i vort nuværende liv. Vi afslører i kraft af vor frastødning imod de os underliggende mentale trin, at vi er mættede af disse trin, ligesom den i os boende urokkelige tiltrækning eller dragning imod overliggende trin afslører en i os boende hunger efter disse trin. Og er det ikke netop denne vor mættelse og hunger, der holder os fast eller placerer os på vort særlige trin eller felt i den samlede vækstskala? – Tror man ikke denne i de levende væsener boende higen efter det mere fuldkomne og frastødning imod det mindre fuldkomne, og som bevirker at væsenet urokkeligt må være i vækst, er et led i en af verdensordningens særlige planer med hensyn til det levende væsen? – Hvis væsenet kun lever ét eneste fysisk jordliv, hvem gavner så denne i samme væsen nedlagte væksttrang? – Det føler dragning imod højere og fuldkomnere leveformer, det hungrer efter viden og løsning på livsmysteriet. Og igennem verdensgenløsere, profeter og vismænd får det et væld af anvisninger på, hvad det skal gøre for at blive salig, hvilket vil sige opnå sine længslers mål. Men disse anvisningers overholdelse er så omfattende og besværlig, at samme overholdelse eller opfyldelse er ganske umulig i et så kort tidsrum som det, et jordliv repræsenterer. Ja, er det ikke således, at stærke smerter og lidelser for millioner af væseners vedkommende endog afkorter dette deres "ene" liv? – Den attråede fuldkomne tilstand eller de skønne idealers opfyldelse er således for myriader af væsener en umulighed.

Forrige

Næste