Martinus: Livets Bog, bind 3, stk. 914

914. At ovennævnte evne er i udvikling, og menneskehedens adgang til livsressourcerne er i stigning kan jo ikke nægtes. Vi har ved flere lejligheder her i "Livets Bog" nævnt, hvorledes menneskeheden efterhånden igennem sine opfattelser, sin voksende tekniske og kemiske kunnen har bragt elementerne til at arbejde for sig og derved gjort sig livet lettere. Det er rigtigt, at nævnte kunnen også har bragt umådelig megen skuffelse og elendighed ind i væsenernes skæbner, men det kan jo ikke nægtes, at denne påvirkning af skæbnerne i tilknytning til de mange andre lidelsesårsager netop efterhånden mere og mere er blevet en anvisning på, hvorledes man helst ikke skal anvende sin viden og kunnen eller sit herredømme over kræfterne. Er det ikke netop følgerne af uheldig anvendelse af energierne, kræfterne eller materierne, der danner grundlaget for religiøse såvel som materialistiske forskrifter, vejledninger, undervisning etc.? – Er det ikke også følgerne af de samme uheldige dispositioner over klodens livsressourcer, der har affødt de store spørgsmål: "Hvad er sandhed"? – "Hvad skal jeg gøre for at blive salig"? – "Hvad skal jeg gøre for at blive lykkelig, blive glad ved livet og tilværelsen"? – Udløser menneskehedens mentalitet sig ikke i dag i et eneste stort spørgsmål? – Og er det ikke udviklingen af svaret på dette spørgsmål, der begynder at manifestere sig igennem religioner, forskning og videnskab? – Er den voksende manifestation af læreanstalter, universiteter og skoler ikke et uomstødeligt bevis for skabelsesplanens eller jordforvandlingens store fortsættelse helt ind i den menneskelige mentalitet? – Hvilken anden foreteelse kan denne menneskelige udvikling vel tilskrives? – Og bliver dette ikke til en så meget desto større kendsgerning, eftersom den indre menneskelige indstilling netop er rettet mod eller udelukkende råber efter lykke? – Hvad er lykken andet end netop dette at se sit fysiske og sjælelige velvære urokkeligt garderet? –

Forrige

Næste