Livets Bog, bind 3
Hvorledes begreberne: "den vrede Guddom", "straf" for "synd" eller "helvede" fra et vist primitivt mentalt trin er logiske tankeslutninger eller hypoteser
918. Det fra ildsøens afkølede materier opvågnende fysiske væsen må jo også i første instans bedømme hele verden ud fra den lille lokalitet, det selv udgør i den store plan. Den lille lokalitet er dets egen bevidsthed. Hvad andet har det at kunne bruge som målestok for sin bedømmelse? – Det fornemmer, at det selv udgør et levende væsen og afslører dette igennem sin frembringelse af bevægelse, hvilket vil sige: manifestationer eller handlinger. Derfor tror det også, at naturens bevægelser må være udtryk for liv, må være et levende væsens manifestationer. Og forestillingen om en gud eller guder bliver dets forklaring på verdensaltet. Det kan i sin daglige færd blive irriteret, blive vred og udløser denne vrede i form af hævn eller skabelsen af ubehageligheder for det væsen, der har fremkaldt vreden, og tror selvfølgelig, at alt det ubehagelige, det møder i livet, ligeledes må være udløst vrede, hævn eller straf fra en vred gud. Herfra forestillingen om "helvede" og "fortabelse". Det kan føle stærkere sympati for et væsen end for et andet og udtrykker da denne sympati ved en ekstra elskværdighed og gunstbevisning overfor det væsen, der er genstand for sympatien, og følgelig tror det ligeledes, at alle eventuelle særlige behageligheder eller lykkelige tildragelser i dets liv er gunstbevisninger fra Forsynet og regner sig derfor i sådanne tilfælde i yndest hos dette. Herfra forestillingen om at være "frelst", være "hellig", være aspirant til "paradiset". Og hvorledes skulle det være andet? – Disse forestillinger om den "vrede" Gud, om "helvede", om Guddommens "yndest" og "paradiset" er jo, fra dette spæde begyndende mentale trin og det sparsomme erfaringsmateriale, individet på samme trin har adgang til, fuldstændig logiske følgeslutninger, er ligefrem videnskabelige hypoteser. De udgør dog ukendte tings bedømmelse ved hjælp af de kendte. Væsenerne har her ud fra det, de kendte, søgt at forklare sig det, de ikke kendte. At de i nogen grad siden hen med udviklingen har måttet forandre hypoteserne, er jo kun, hvad der også finder sted indenfor den autoriserede videnskabelige forskning.