919. Alt eftersom vort område af virkelig realistisk viden om vort eget selv bliver større og større, får vi også et tilsvarende større og større kendt felt, ud fra hvilket vi kan bedømme det, der ligger udenfor dette felt. De tendenser og egenskaber, der er blevet til kendsgerninger i vort eget indre, bliver vi jo autoriteter til at bedømme hos andre eller udenfor vort eget område. Jo mere vi kender til en bestemt bevidsthedsegenskab f.eks. kærlighed, jo bedre kan vi bedømme samme egenskab, når vi møder den udenfor vort eget selv som udslag af andre væseners eller naturens liv. De egenskaber, vi ikke har i vort eget selv eller slet ikke kender, kan vi selvfølgelig heller ikke straks bedømme eller forstå, når vi møder dem hos andre. Og det er denne foreteelse, der er den dybeste rod til al misère eller det såkaldte "onde" i verden. Denne rod er, som vi har set, "mindreårighed" eller uvidenhed, hvilket igen er det samme som væsenets ufærdige tilstand i den store skabelsesproces. Men ligesom al anden mindreårighed kan væsenets kosmiske "mindreårighed" kun fjernes ved vækst. Og vækst kan kun manifesteres gennem næring. Og næringen for væsenets kosmiske "mindreårighed" er udelukkende kun selvoplevede erfaringer og disses placering og udnyttelse gennem vejledning eller undervisning. Og da selve jordmenneskenes liv i så vældig en udstrækning netop udgør manifestationen af denne "næring" for den kosmiske "mindreårighed", er det her åbenlyst, hvorfor Kristus henviser alle, der ikke kan forstå ham og derfor er kontrære overfor hans mission, hans idealer og forskrifter, til "helvedes ild". Nævnte ild er jo intet mindre end væsenernes selvoplevelse af de ubehagelige virkninger af deres egne handlingers ufuldkommenhed eller lovstridige tilstand overfor næstekærlighedsloven. "Helvedes ild" er således lige akkurat den erfaringsoplevelse, som væsenet umuligt kan gives på nogen som helst anden måde, såsom ved vejledning eller undervisning.
      For at kunne modtage vejledning eller undervisning må man være i besiddelse af et vist kvantum selvoplevet materiale, der i bevidstheden kan afføde et "hvorfor". Thi uden at man netop er besjælet af dette "hvorfor", er man ikke hungrende efter en forklaring eller løsning på spørgsmålet i den givne situation. Og i en situation, hvor man ikke har erfaringer og alligevel ikke føler dette "hvorfor", kender man ikke sin uvidenhed, men tror netop om sig selv at udgøre en tilstrækkelig kapacitet i det pågældende felt og docerer undertiden i blind iver sine heraf opståede fejlagtige følgeslutninger uden at ane den naivitet og uvidenhed, man derved kommer til at lægge for dagen overfor de væsener, der forlængst ved selvoplevelse har passeret det pågældende emnes erfaringsfelt eller område. Det er sådanne væsener, der fremtræder med indbildt viden og kapacitet, der i den daglige tilværelse betegnes som "kværulanter". De er intolerante og fordømmende alle andres meninger og docerer deres egne indbildte fuldkommenheder til højre og venstre og stadfæster dermed overfor den virkelige vise eller det virkeligt vidende væsen deres i feltet totale uimodtagelighed overfor teoretisk undervisning eller vejledning. Og hvad kan den vise eller virkelige kapacitet da gøre andet end henvise et sådant væsen til "helvedes ild", hvilket altså vil sige det samme som: livets egen belæring eller tale til ham igennem hans egen skæbnedannelse? –
      Når Verdensgenløseren henviser det for teoretisk undervisning og vejledning uimodtagelige væsen til "helvedes ild", er det således, som vi her har set, absolut ikke af hævnfølelse mod kværulanten, men ud fra den omstændighed, at der ikke eksisterer nogen anden vej. Kværulanten vil, igennem denne livets egen tale, igennem hans egne erfaringer, komme til at opleve sin åndelige uformuenhed og den heraf følgende hjælpeløshed i det pågældende felt. Og denne oplevelse vil igen afføde i det samme væsen det i beskedenhed eller ydmyghed fremtrædende "hvorfor", som er absolut nødvendigt, for at den teoretiske vejledning eller håndsrækning kan gives det af den seende, den vise eller verdensgenløseren.