921. De kontraster i livets analyse, væsenerne således i særlig grad er uvidende om, og som derfor bevirker, at de må leve i denne mystik eller denne overtro og de heraf følgende ubehageligheder, er den side ved livet, der kommer ind under begrebet reinkarnation eller genfødsel, ligesom de jo heller ikke endnu kender deres eget jegs dybeste natur med dens overbevidsthed hinsides reinkarnationen eller jordlivene. At en så omfattende mangel på kendskab til disse livets højeste detaljer ikke i noget væsen kan afføde en virkelig klar dagsbevidst, sand eller urokkelig analyse af livet, men at dette må være et mysterium, er naturligvis en selvfølge. Men hvorledes skulle væsenerne netop komme i besiddelse af dette manglende kendskab, hvis ikke dette blev tilgængeligt for dagsbevidst fysisk såvel som åndelig oplevelse? – Og er det ikke netop en sådan tilgængelighed, der er givet individet i kraft af den omstændighed, at det kan forme sig organismer af fysiske såvel som åndelige materier? – Ja, hvorledes skulle mentalitet eller bevidsthed vel kunne skabes foruden? –
      Idet jeget, det evige "noget", igennem sin overbevidsthed kan tiltrække materierne og i form af organismer knytte dem til sig og igennem dem konstatere andre materiers virkninger eller reaktioner, oplever det livet. Uden disse reaktioner, der i virkeligheden er det samme som tanker, fornemmelser og viljeudløsning, var al oplevelse af liv altså en umulighed. Jeget måtte være en evig uoplevet stilhed. Ingen tanke, ingen vilje, ingen fornemmelse og dermed ingen bevægelse. Et evigt uoplevet "noget" ville da repræsentere verdensaltet, men for hvem, hvad eller hvilket? – Noget, der ikke kan opleve, og noget, der ikke kan opleves, bliver sansemæssigt jo lig "intet". Jeget eller det evige "noget" kan altså igennem sin tilknytning til materierne, igennem sine organismer, selv opleve og opleves. At det altid må være forud og bag efter disse sine materietilknytninger eller organismer er givet, ellers måtte det jo selv udgøre en eller anden forgængelig materiekombination med den eller den "alder". Materiekombinationen eller organismen adskiller sig således fra selve jeget ved at have "begyndelse" og "afslutning" og rummer derved den begrænsning, der gør den tilgængelig for direkte sansning, hvilket jeget jo ikke er netop på grund af sin identitet med begrænsningens ophav eller virkelige skaber. Selve livets oplevelse er således i virkeligheden kun en kæde af de af jeget affødte berøringer med materierne. Medens selve jegets organismer udgør de største, tungeste og mest fundamentale af dets berøringer med materierne, udgør dets tanker de allerfineste og letteste forekomster i den proces, der hedder livet. Hvad er nu en tanke, og hvad er en organisme? – Ja, i princippet er de i virkeligheden udgørende det samme, nemlig: et udtryk for liv, hvilket igen vil sige: et middel, ved hvilket livet åbenbarer eller manifesterer sig. Livet er således i sig selv kun udgørende jegets berøring med materien. Denne berøring giver sig igen udslag i materiekombinering. Det er denne kombinering, vi kalder "skabelse", ligesom vi udtrykker den færdige kombination som "det skabte". Det fornemste og mest udtryksfulde af "det skabte" er altså jegets organismer. Af disse er endnu kun den fysiske almenkendt, idet de andre organismer ikke direkte kan sanses på det fysiske plan. Da disse organismer, som nævnt, kun er materiekombinationer, skabte eller opbyggede på jegets bud eller ønske, såvel i automatfunktion som i ren dagsbevidsthedsmæssig villen og kunnen, er de forgængelige. Ingen materie, hvilket vil sige: ingen af de syv grundenergier, forekommer i renkultur, men vil overalt, hvor jeget skal bruge den som materiale for sin skabelse, allerede fremtræde som kombineret. Dette vil igen sige, at den allerede er taget i besiddelse af jeger fra underliggende mikro-spiraler, som er i færd med at manifestere sine ønsker og begær igennem denne. Det er på basis heraf, at alt stof, al materie er udtryk for energi eller kraft. Det er i henhold hertil, at vi i det hele taget kan sanse. Når vi kan smage forskel på salt og sukker, ligger det udelukkende i, at saltets energi virker på en speciel måde på vor tunge og sukkerets på en anden. Som med salt og sukker således med alt stof uden undtagelse. Stoffets natur bestemmes udelukkende af den energiform eller kraft, det repræsenterer. Men den kraft, det udløser, kan ikke komme af "intet". Den kan, ligesom vor egen udfoldelse eller manifestation, kun være udtryk for liv, hvilket vil sige: være tanke, vilje og handling. Dette er ganske vist ikke åbenlyst tilgængeligt for det fysiske syn, når objektet er væsener af meget mikroskopisk art. Her er det umuligt med det fysiske syn at se de enkelte individer. Kun der, hvor de optræder i millionvis, kan deres samlede organismer og den igennem disse manifesterede viljeudløsning, bevidsthed og begær som en ren og skær kollektiv eller samlet udfoldelse virke på vore sanser som en særlig natur, energi eller kraft. Det er denne kraft, vi smager, lugter, føler eller fornemmer. Saltsmagen såvel som sukkersmagen er således kollektiv bevidsthedsudfoldelse af mikrovæsener eller væsener i mikrospiraler. Da vi ikke fysisk kan se de enkelte individer, men udelukkende kun kan se eller mærke deres samlede fremtræden, deres samlede energi eller kraftudfoldelse, kalder vi synet af denne mikroverden for "stofmasse" eller "materie". I dette tilfælde har vi altså ved salt- og sukkersmagen markeret de to "stofmasser" henholdsvis som "salt" og "sukker".
      Alt hvad vi så end måtte blive vidne til af stofmasse eller materie, det være sig lige fra flammende ild til is og sne, vil altid uden undtagelse udgøre et eller andet område af kollektiv bevidstheds- eller livsudfoldelse af væsener i mikrospiraler. At disse mikrovæsener ikke altid er så langt fremme i spiralkredsløbet, at de har dagsbevidsthed på det fysiske plan, forandrer ikke princippet eller den her fremførte analyse. Før en sådan tilstand er nået, må de små væsener i mikrokosmos ligesåvel som væsenerne i mellemkosmos først have en forudgående underbevidsthedsfunktion på det fysiske plan, netop den funktion, vi her kender som planterigets og mineralrigets væseners udfoldelse eller livsudtryk, inden den dagsbevidste tilstand kan opstå. Deres udfoldelse på det fysiske plan vil da være ren automatfunktion analog med vore egne organismefunktioner, såsom: blodomløb, kirtelfunktion, fordøjelse etc. Til de materier eller stoffer, hvis individer eller jeger endnu kun har underbevidsthedsfunktioner på det fysiske plan, hører al materie, der kommer ind under begrebet "mineralmaterie" og i stor udstrækning "vegetabilske stoffer", medens animalske materier udgøres af kollektiv fremtræden af mikrovæsener med dagsbevidsthed på det fysiske plan.