954. For at forstå ovennævnte må man først gøre sig klart, hvad selve spillet, der hedder "skæbnen", går ud på. Hvad er nu "skæbnen", og hvorledes opleves denne fra livsscenens "tilskuerrum", der jo er det samme som "dagsbevidstheden"? – Med hensyn til "livsskuespillet", "skæbnen", da udgør det i realiteten udelukkende kun en åbenbaring af alle grader af "ubehag" såvel som alle grader af "behag" for "tilskueren" eller med andre ord, det udgør skabelsen eller fremførelsen af "synet" eller oplevelsen af "helvede" såvel som "himmerige" for gudesønnen.
      Hvortil da denne fremførelse? – Jo, uden denne ville der ingen livsoplevelse kunne finde sted. En hvilken som helst oplevelse eller detalje i en oplevelse kan kun sanses eller fornemmes i kraft af dens identitet som en svagere eller stærkere energiudfoldelse eller virkning i forhold til dens omgivelsers energiudfoldelse eller virkning. Og en sådan identitet ville ingen som helst oplevelse eller detalje i oplevelsen kunne besidde, hvis ikke netop livsoplevelsen eller "skæbnen" var en skabelse af alle disse tingenes stærke eller mindre stærke fremtræden i forhold til hverandre, eller med andre ord, hvis ikke generalprincippet i "skæbnen" var "kontrastskabelse". "Skæbnespillet" vil derfor i sin fremførelse være en gradvis voksende stigning hen imod kulminationen af "helvede", og hvor individet fra sin livsscenes "tilskuerrum": "dagsbevidstheden" får adgang til det mest realistiske syn af, hvorledes livet former sig, når dets udfoldelse er baseret på total uvidenhed om livslovene og derfor nødvendigvis må blive en kulmination af disses overtrædelse. Men derved bliver samme kulmination en kulmination af livsoplevelsens sammenbrud eller kaos, thi når de love og betingelser, på hvilke livsoplevelsens fuldkommenhed er baseret, ikke opfyldes, kan den umuligt eksistere. En ting kan jo ikke eksistere uden netop i kraft af at være opfyldelsen af de for dens eksistens påkrævede betingelser. Opfyldes disse ikke, opstår tingenes undergang eller sammenbrud. Med hensyn til livsoplevelsens sammenbrud og den heraf udløste disharmoni og lidelse, da udgør de det, vi kalder "helvede".