964. I "syndefaldet" ser man denne materielle mentalitet symboliseret i "slangen", der "forfører" Eva. Ved denne forførelse mistede Eva sin mentale førlighed, blev et andet væsen, blev fyldt med djævelens lyst og begær og "forførte" Adam på samme måde, som hun selv var blevet "forført" af "slangen". Også han nød med stort velbehag den "forbudte" frugt. Hvad var denne "forbudte" frugt andet end den dyriske mentalitet, en opnåelse af sine egne begærs tilfredsstillelse ved under list eller forføringskunst at styrte andre i ulykke? – Er det ikke toppunktet af den dyriske snedighed eller mentale kunnen, dette, for sin egen fordels skyld, at lokke andre væsener ind i en næsten total frihedsberøvelse, pinsel og ulykke under foregøgling af, at man hjælper dem ind i en strålende solskinstilværelse? – Og hvad var det første menneskepars opdagelse af deres "nøgenhed" andet end opdagelsen af, at de var blevet bedraget, og at de i virkeligheden befandt sig i stor ulykke. Medens de tidligere i samvær med Guddommen kunne gå frit rundt i den skønne have og kunne nyde af alle dens herlige frugter med undtagelse af lige akkurat frugterne af det ene træ, der udgjorde "kundskabens træ", befandt de sig nu i et trist og goldt øde udenfor havens skønne sfære med Guds røst forjættende "syndefaldets" virkninger eller deres nye tilværelse endnu vibrerende i deres øren. Denne ny tilværelse ville, ifølge Guds befaling, komme til at forme sig således, at "slangen" skulle være forbandet frem for noget andet af markens vilde dyr og gå på sin bug og æde støv alle sit livs dage. Og der skulle blive fjendskab imellem dennes sæd og kvindens sæd. Men kvindens sæd skulle dog sejre tilsidst og knuse "slangens" hoved, men få knust sin egen hæl af "slangens" sæd.
      Med hensyn til Adam og Eva, hvilket i virkeligheden vil sige: jordmenneskene, ville de få mangfoldiggjort deres kummer. Og med smerte skulle kvinden føde sine børn og blive mandens træl. Jorden ville blive forbandet, og med kummer skulle de komme til at æde af kundskabens træ alle deres livs dage. Og jorden skulle bære torne og tidsler. Og Adam og Eva skulle æde urter på marken. I deres ansigts sved skulle de æde deres brød, indtil de blev til jord igen, thi de var af støv, og til støv skulle de atter blive. Som man ser, en temmelig nedtrykkende trist og øde fremtidsudsigt.