996. Hvori består da dette slør, der gør relative analyser uvirkelige eller til illusioner? –Ja, det består netop i den omstændighed, at man ikke skelner imellem det "faste punkt" og "bevægelsen". Man skelner således ikke mellem – "det, der oplever" – og – "det, der opleves". Og resultatet må nødvendigvis blive, at man betragter Verdensgenløserens kosmiske analyse eller udtalelse såvel som enhver anden kosmisk analyse som en timelig foreteelse. I stedet for at bedømme denne ud fra det virkelige "faste punkt" eller det evige – "noget, som er" – bedømmer man den ud fra noget forgængeligt, bedømmer den ud fra den opfattelse, at dette forgængelige, hvilket i virkeligheden vil sige organismen, og det evige "noget" er identiske. Da organismen er en "timelig" foreteelse, vil alt, hvad man måler ud fra denne foreteelse, kun kunne give et "timeligt" facit, hvilket, som læseren allerede ved, kun kan udtrykke en "bevægelses" forhold til en anden "bevægelse". Men en analyse, der kun udgør en "bevægelses" forhold til en anden "bevægelse", kan aldrig i noget som helst tilfælde være noget sandt udtryk for eller en virkelig analyse af noget evigt eller uforanderligt, eller "noget", som ikke er "bevægelse". Det evige "noget", som nødvendigvis må eksistere bag organismen som det "faste punkt", omkring hvilket organismen bliver til og "bevæger" sig, er således urørligt og kan aldrig i noget som helst tilfælde være – "det, der bevæges eller forandres". Hvis det ikke var således, kunne der jo aldrig i noget som helst tilfælde opstå hverken kosmiske eller materialistiske, hverken relative eller absolutte, hverken timelige eller evige facitter. Ja, der ville jo slet ikke eksistere nogen som helst form for bevidsthed eller liv, thi den kontrast, uden hvilken enhver sansning og dermed oplevelsen af livet ville være en absolut umulighed, ville totalt mangle.
Tilbage til forsiden
Forrige