1003. At disse tre "X'er" udgør en absolut udelelig enhed, idet de fremtræder som tre analyser af den samme foreteelse, nemlig, det evige "noget, som er", og dette "noget" derved bliver en "treenighed", er jo kun hvad vi allerede gentagne gange her i "Livets Bog" har uddybet. At denne "treenighed" udgør "det levende væsens" kosmiske generalstruktur, og at dets fremtræden uden denne struktur ville være en total umulighed, er ligeledes analyser, læseren forlængst er gjort bekendt med. Vi skal derfor ikke her dvæle ved disse, men kun lige antyde, at de foruden således at være det levende væsens kosmiske og evige struktur samtidig er et levende og ligeså urokkeligt billede af selve verdensaltets struktur. Dette udgør jo, som også tidligere påpeget, ligeledes et "noget, som er". Da "noget" ikke kan komme af "intet", har det "noget", som udgør verdensaltet, således eksisteret evigt. Da det udgør alt, hvad der eksisterer, er der ikke noget, det kan sammenlignes med. Og da det ikke kan sammenlignes med noget, kan det udover ovennævnte analyse: "noget som er", ikke have nogen som helst analyse. Og vi må også udtrykke dette navnløse "noget, som er", som "X". Da dette "X" har en skabeevne, hvilket jo bliver til kendsgerning igennem den store skabelsesproces, vi kalder "naturen", og denne skabeevne ligesom hos individet eller det levende væsen er nødsaget til at have været evig, idet alle dens eventuelle stærkere eller mindre stærke udfoldelser kun kan være timelige foreteelser eller lokale detaljer i dens fremtræden, kan de ikke være retmæssige analyser af denne dens evige natur. Samme skabeevne bliver derved, ud over at være et "noget, som er", også navnløs i sin natur, hvorfor vi også har måttet udtrykke denne som "X2". Men da det evige "noget", som udgør verdensaltet, således evigt har haft en skabeevne, har der også evigt eksisteret et resultat af denne. Dette evige resultat er altså "naturen" med alle dens skiftende bevægelsesarter og forandringsprocesser, alle dens former og organismer. Da alle disse detaljer hver især kun kan udgøre en timelig eller midlertidig foreteelse i selve verdensaltets eller helhedens evige eksistens, kan ingen som helst af disse detaljer udgøre noget retmæssigt udtryk eller en absolut analyse af selve helhedens evige fremtræden. Denne helhedens fremtræden vil derved også være navnløs ud over at udgøre et "noget, som er". Og vi må også udtrykke denne som "X3".
      Verdensaltet afslører sig således med nøjagtig den samme analyse som selve det levende væsen. Det har de samme tre "X'er", hvoraf det første ligesom hos det levende væsen udgør "det, der skaber", der igen er det samme som "jeget". Det andet "X" er "skabeevnen", der også er det samme som oplevelses- eller manifestationsevnen, medens det tredje "X" udgør "det skabte", hvilket vil sige: organismen med sine skiftende omdannelses- eller forandringsprocesser.