Livets Bog, bind 3
Livsmysteriets løsning kan kun udtrykkes ved facitter, der på én gang udtrykker "evigheden" og "det guddommelige noget"
1005. Hvad er da evigheden? – Evigheden er selve verdensaltet, idet dette umuligt nogen sinde kan have begyndt, ligesom det aldrig nogen sinde kan ophøre. Thi i så fald skulle "noget" komme af "intet", ligesom det samme "noget" skulle kunne blive til "intet". Evigheden er således et eksisterende "noget". En analyse af dette "noget" må derfor også være en analyse af evigheden. At skabe en analyse af nævnte "noget", der ikke samtidig er en analyse af evigheden, kan kun være en falsk analyse, thi den vil kun kunne udtrykke et "tidsbillede" af nævnte "noget". Men et "tidsbillede" af nævnte "noget", er jo det samme som det, vi kalder "alder". At give verdensaltet eller det eksisterende "noget" "alder" er det samme som at sige, at evigheden er så og så gammel. Men en "evighed" med "alder" er jo det samme som en "evighed", der har "begyndt". Og en "evighed", der har "begyndt", kan umuligt være en "evighed", den er kun et "tidsrum". Men et "tidsrum" kan aldrig nogen sinde være andet end en lokalitet i selve "evigheden". Og derfor vil alle analyser, der kun udtrykker "alder" eller "tidsrum", således umuligt kunne være andet end analyser af lokale foreteelser i det evige "noget", der udgør verdensaltet. Hvis vi således f.eks. siger, at verdensaltet er "ondt", kan denne analyse kun være udtryk for en lokalitet i verdensaltet, idet "det onde" altid må grænse op til dets modsætning, nemlig, alt det såkaldte "gode" for overhovedet at kunne sanses. Siger vi, at det er "hvidt", udtrykker vi dermed ligeledes kun en lokalitet i verdensaltet, idet "det hvide" jo kun kan erkendes i samme grad, som det grænser op til dets modsætning, nemlig, "det sorte". Det vil således være absolut ligegyldigt, hvad vi så end siger om dette guddommelige "noget". Hvis det, vi udtrykker, ikke samtidig er en analyse af evigheden, kan det kun udtrykke en lokalitet i nævnte "noget" eller verdensaltet og er ikke udgørende noget som helst absolut udtryk for helheden. Vejen til livsmysteriets absolutte løsning er derfor udelukkende kun brolagt med facitter, der på en gang udgør en analyse af evigheden og "det guddommelige noget". Og det er sådanne facitter, vi her i "Livets Bog" har givet menneskeheden adgang til. Da de netop afviger fra alle andre facitter derved, at de samtidig er udtryk for evigheden, hvilket vil sige, at det, de udtrykker, er evige foreteelser, foreteelser der aldrig nogen sinde har begyndt og aldrig nogen sinde vil kunne ophøre, har vi kaldt disse for "kosmiske analyser". De er en beskrivelse af de evige fundamentale principper, der er de faste urokkelige bærepiller for evigheden, uendeligheden og almagten. Uden disse piller, ja, ved den blotte mangel på én af disse piller ville der ingen evighed, uendelighed eller almagt eksistere. Kun et evigt absolut "intet" måtte forekomme der, hvor i dag altet urokkeligt vibrerer.