Livets Bog, bind 3
Tallene fra 0 til 9 som udtryk for det levende væsens enkelte jordliv og død. Dette jordliv som "kredsløb af 1. grad"
1024. Hvad er det da for en "mystik", der rummes i talsystemet? – Ja, er det ikke netop det, at samme system, som vi nu skal se, rummer hele det levende væsens og dermed livets kosmiske analyse? 
      Vi har allerede set, at nullet er det "faste punkt" i selve talsystemet. Ud fra nullet placeres tallene og får deres særlige betydning, alt eftersom de sættes på højre eller venstre side af nullet. På den vedføjede plan ser vi, at nullet danner en selvstændig rubrik. Denne er mærket med bogstavet A. Ved det første nul fra oven begynder systemet. Dette vil altså sige, at det begynder ved det "faste punkt" eller jeget. Men det gør det levende væsens jordliv jo også. Før samme væsen rigtigt tæller med på det fysiske plan, må det først "fødes". Dets tilværelse før denne fødsel må vi derfor udtrykke som dets "nul-tilværelse". Efter denne fødsel lever det videre dag efter dag og år efter år og "udvikler" sig. Men hvad vil det sige, at det "udvikler" sig? – Vil det ikke sige det samme som, at det lægger flere og flere oplevelser bag sig, opsummerer i sig kendsgerninger eller erfaringer? – Men er det ikke netop det samme som en "optælling", der her foregår? – Og bliver denne "optælling" ved at foregå fremad i en lige linje, hvilket vil sige: bliver væsenet ved med at have det samme fysiske udtryk, den samme organisme, de samme tanker, det samme sindelag fremad i al evighed? – Nej, absolut ikke. Det møder den såkaldte "død". Og bliver dets fysiske tilværelse efter denne ikke at udtrykke som ophørt? – Men så bliver den jo kun at udtrykke ved "nul". Men en tilværelse eller manifestation, der går fra "nul" igennem en manifestation til "nul" igen, er jo kun en opfyldelse af det, der udtrykkes i talrækken fra 0 til 9. Det er et "kredsløb af 1. grad".
Skema af Martinus