1032. Enhver manifestation fremtoner således af uendeligheden og fortoner sig igen bort i uendeligheden. Det er den del af en ting, der således er ét med uendeligheden, vi ikke sanser eller ser og derfor undertiden udtrykker som "intet" og for livets vedkommende som "døden". Og det er den samme del af manifestationen, vi udtrykker ved nullet i talsystemet. Men da der ikke kan eksistere noget som helst "intet", vil nullet således i virkeligheden være udtryk for "noget". Det er dette, vi skal se på efterfølgende særplan over nullets betydning.
      Med nullet i A-rubrikkens X-afsnit begynder optællingen. Af vore tidligere analyser fremgik det, at denne foregår ved hjælp af talalfabetets 10 bogstaver: 0, 1, 2, 3, 4 osv. Hver gang disse ti tal er benyttet, begynder tællingen forfra igen, men for hver gang, vi har benyttet alfabetets ti tal, har vi passeret et kredsløb. Ethvert af disse kredsløb må vi indflette i optællingen, hvilket sker i B-rubrikken. Denne rubriks tal i forbindelse med A-rubrikkens nul udgør optællingen af de første kredsløb og udtrykkes som 10, 20, 30, 40 osv. Tallene til venstre for nullet er altså udtryk for, hvor mange gange, vi har benyttet alfabetets ti tal og udtrykker hele kredsløb. (Kredsløb af 1. grad.)
      På nulskemaet ser vi det første kredsløb i denne optælling markeret ved tallet 10 i G-afsnittet. Men i denne optælling møder vi også tallet 9 og har dermed benyttet alle talalfabetets ti tal. Men derved har vi, som læseren allerede ved, passeret et nyt kredsløb. (Kredsløb af 2. grad.) Optællingen af disse kredsløb har hjemsted i C-rubrikken og udtrykkes som: 100, 200, 300, 400 osv. I H-afsnittet på nulskemaet har vi det første af disse kredsløb. På denne måde fortsætter optællingen, som tidligere beskrevet ved at danne større og større kredsløb. Det næste kredsløb (kredsløb af 3. grad*) optælles således i D-rubrikken og udtrykkes som: 1000, 2000, 3000, 4000 osv. Det første af disse kredsløb er udtrykt i Q-afsnittet. De næste kredsløb (kredsløb af 4. grad) optælles i E-rubrikken og udtrykkes som: 10.000, 20.000, 30.000 osv., og hvoraf vi har det første i R-afsnittet. På skemaet er vist endnu et afsnit for kredsløb (kredsløb af 5. grad). Disse optælles i F-rubrikken og udtrykkes som: 100.000, 200.000, 300.000 osv. Af disse har vi det første i S-afsnittet. Med denne talsystemets dannelse af større og større kredsløb udtrykker det nøjagtigt det samme princip som det, der gør livets oplevelse til en evig fortsat passage af større og større spiralkredsløb.
 
____________
* "2. grad" er rettet til "3. grad".