Stk.:  (639-1052)      
      Avanceret søgning
   
Talsystemet udtrykker "de tolv grundfacitter"
1043. Vi har således her set, hvorledes talsystemet er et sandt udtryk for selve uendeligheden og dermed et fuldkomment udtryk for selve livet, det levende væsen og verdensaltet. Ja, så fuldkomment var dette system, at der i virkeligheden slet ikke findes noget, der ikke udtrykkes eller kan udtrykkes i dette. Vi har set, hvorledes det udtrykker livets allerstørste analyser eller facitter. Og der findes i virkeligheden ikke nogen grænse for, hvor detaljeret det kan udtrykke livet for os. Ja, ethvert menneskes skæbne, enhver karakter, enhver tankeart, enhver samtale eller korrespondance findes i eller kan udtrykkes i tallenes verden. Men det er ikke vor opgave at komme nærmere ind på disse detaljer. Vi vil derfor til slut kun påpege, hvorledes talsystemets struktur har vist os livets tolv grundfacitter. Tallene er jo udtryk for en optælling. Det, der optælles, kan kun være livets detaljer, materien eller det, der er til. Optællingen er således udtryk for "noget, som er" og bliver derved udtryk for livets grundfacit nr. 1.
      Vi har allerede set, hvorledes tallene udtrykte "årsag og virkning", hvorved de igen betegner livets grundfacit nr. 2.
      Vi så også, hvorledes talsystemet udtrykte "korsets tegn" eller den fuldkomne manifestation, der igen er det samme som livets grundfacit nr. 3.
      Da talsystemet samtidig afslørede for os logik, hensigts- eller planmæssighed, og disse foreteelser igen er det samme som tænkning eller idéskabelse, blev det i sig selv udtryk for livets grundfacit nr. 4.
      Vi har således set, at talsystemet udtrykte for os både jeget, dets bevidsthed og organisme, hvilke foreteelser tilsammen er det samme som det levende væsen, der jo igen er det samme som livets grundfacit nr. 5.
      Men når talsystemet viste os både jeget, organismen og materien, der af det levende væsen opfattes som "jeg" og "det", udtrykte det således her for os livets grundfacit nr. 6.
      Ligeledes viste talsystemet os "den årsagsløse årsag", der er livets grundfacit nr. 7.
      Igennem talsystemets udtryk for "det treenige princip" indeholdt det livets grundfacit nr. 8. Og da dette princip udgør analysen af gudesønnen såvel som af Guddommen, gav det således også udtryk for dennes fremtræden i "Guds billede efter hans lignelse" eller livsfacit nr. 9.
      Talsystemet viste os tillige, hvorledes døden var illusorisk og udtrykte dermed for os udødeligheden eller livsfacit nr. 10.
      Igennem talsystemets kredsløbsprincip, i hvilket optællingen stadig kun kan foregå ved en tilbagevenden til nullet, og hvilken tilbagevenden bliver en prægning af nullet med værdierne af det forudgående kredsløb, og denne prægning er det samme som "skæbnedannelse", udtrykker talsystemet dermed livets grundfacit nr. 11 eller nærmere betegnet: "Det et menneske sår, skal det høste".
      Men når talsystemet således har vist os, at alt er logisk og fuldkomment, idet det levende væsen er udødeligt, bestemmer selv sin skæbne og kun kan rammes af denne af det selv affødte skæbne, og resultatet eller værdien heraf kun kan blive et plus for det i dets nye kredsløb eller jordliv, bekræfter talsystemet således også for os livets tolvte og sidste grundfacit eller det guddommelige ord: "Alt er såre godt".


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.