Livets Bog, bind 3
Jordmenneskets udvikling af talsproget har nået fuldkommenheden. Dets udvikling af bogstavsproget skal efterhånden nå den samme fuldkommenhed. Denne fuldkommenhed er livets kosmiske analyser
1047. Men manifesterede tanker eller idéer kan kun være det samme som en meddelelse, ligegyldigt om vi kalder denne meddelelse "skrift" eller "tale", eller vi udtrykker den som "maleri" eller "skulptur". Det blev således en større og større livsbetingelse for væsenet at kunne meddele sig til medvæsenerne og give udtryk for sit inderste væsen, sit eget liv. Og det er denne udvikling af meddelelsesevnen, der skal kulminere i den, her i "Livets Bog" betegnede, fuldkomne manifestation eller næstekærlighed. Men før den kan nå denne kulmination, må væsenet enten bevidst eller ubevidst være i besiddelse af alle de erfaringer, der kan fjerne al uvilje eller evne til at være imod objektet for nævnte kærlighed og dermed blive i kontakt med de love, på hvilke hele verdensaltet er baseret. Det må være enten bevidst eller ubevidst ét med disse love, hvilket er det samme som at være ét med Guddommen eller dette, at fremtræde i "Guds billede efter hans lignelse". Og bogstavsproget såvel som talsproget er i virkeligheden to af de ældste af foreteelserne i den nævnte kunstneriske side ved væsenet. Og som vi her har set, har menneskets udvikling af talsproget allerede nået denne ovennævnte fuldkomne standard, hvor nævnte sprog er ét med verdenslovene, er ét med Guddommen. Og det er den samme fuldkommenhed, der nu efterhånden også vil gøre sig gældende i tale- og bogstavsproget. Som vi igennem "Livets Bogs" kosmiske analyser er blevet bekendt med, kan dette sprog således også udtrykke verdensaltets struktur, love og principper, kulminerende i det højeste og fuldkomneste facit, der overhovedet kan eksistere, nemlig det, der fremtræder som Guds eget syn på tilværelsen og udtrykkes i begrebet "alt er såre godt".