643. Da de samme fire principper går igen i ethvert bevidsthedsmæssigt kredsløb, vil vi finde deres tilstedeværelse i hele vor oplevelse af livet. Vort fysiske jordliv, fra undfangelse til den såkaldte "død", er også et kredsløb og bliver udgørende en slags "kosmisk år". I dette "år" vil årstiden "vinter" være at udtrykke som den tilstand, væsenet befinder sig i fra sin undfangelse til den fysiske alder, hvor det er lige meget voksen og barn. Her er dets "forårsjævndøgn". Denne væsenets livsperiode, der i daglig tale udtrykkes som dets "barndom", er altså identisk med kredsløbets "vinterprincip". Den viden og aktivitet, jeget her manifesterer, vil endnu være temmelig primitiv og uselvstændig og kun udtrykke den elementære livsform, der svarer til spiralkredsløbets "vinter". Væsenet lever her endnu i stor udstrækning i en indadvendt verden. Ja, det kan endog have noget af "salighedsrigets" eller den kosmiske "efterårszones" atmosfære over sig i dets allerførste livsperiode i den fysiske verden. Det er denne himmelske glans, der gør alle fysiske levende væseners "børn" så henrivende "uskyldsrene" og dermed tilsvarende appellerende til vor beskyttelse og vore kærtegn. Dette gælder i lige grad, hvad enten vi står overfor nogle små lam eller tigerunger, hvis man da ikke ligefrem er på et stadium, hvor det endnu er en sport at dræbe. Der vil altid være en atmosfære over de spæde væsener, som er helt forsvundet fra de voksne. At denne atmosfære har noget "saligt", "paradisisk" eller "overjordisk" over sig, behøver man ikke at være kosmisk begavet for at se. Det er dette "salige" eller "himmelske" "noget", der straks inspirerer alle humane eller fremskredne kulturmennesker til en inderlig sympatifølelse eller kærlighedstrang overfor alle sådanne små "dyrebørn". Og det er den samme uskyldsrenhed, Verdensgenløseren sigtede til, da han sagde: "Uden at nogen omvender sig og bliver ligesom børn, kommer han ingenlunde ind i himmeriges rige". – "Lader de små børn komme til mig, formener dem ikke, thi Guds rige hører sådanne til". – Der ligger altså i disse ord en langt højere viden, end menneskene fra først af anede. De afslører et videnskabeligt kendskab til den overjordiske atmosfære, der som en beskyttende kraft følger væsenet på vej ind i mørkets verden, varmer og lyser omkring den første del af dets passage i dyrerigets kolde øde eller det dræbende princips mørke rige.
      Men det er den samme guddommelige atmosfære eller himmelske "efterårsglans", der lyser og funkler igennem plante- og mineralrigets foreteelser. (Se stykke 183). Disse er jo også mere eller mindre "børn" i kredsløbet, hvilket her vil sige: er spæde begyndelsesfaktorer i "det kosmiske år". Det levende væsens fysiske barnestadium svarer således til vinteren i det fysiske år. Dets manifestationer er i dette stadium vinterens spæde og ufuldkomne liv.