Livets Bog, bind 3
Stjernefigur nr. 7 – Den årsagsløse årsag
686. Idet vi således her er kommet til individualitetsfølelsen, er vi i virkeligheden kommet til selve livsmysteriets inderste kerne. Thi der findes jo ikke noget, der i højere grad kan fremtræde som det inderste eller centrale i nævnte mysterium end netop jeget. Alt, hvad vi ellers kan sanse eller opleve, vil unægteligt mere eller mindre befinde sig i en periferisk tilstand. Med oplevelsen af jeget er vi kommet til den virkelige årsag til bevægelse eller energiudløsning og den herigennem afslørede logiske skabelsesproces, vi overalt møder i naturen, såvel udenfor vor organisme som indeni denne, ligesåvel udenfor vort eget viljeområde som indenfor dette.
      I den årsags- og virkningskæde, der udgør livsmysteriets andet grundfacit, var det jo umuligt at finde den absolutte årsag til virkninger og bevægelser, idet de årsager, vi i denne kæde kan komme til, alle uden undtagelse viser sig at være virkninger af andre årsager, der ligeledes ved nærmere iagttagelse også viser sig at være virkninger og således fortsættende. Men da virkninger eller bevægelser jo ikke kan skabe eller opleve, men altid viser sig at være noget, der i sidste instans er vilje og logik underkastet, kan de således aldrig være identisk med dette logik- og viljebeherskende "noget", hvis tilstedeværelse uundgåeligt viser sig indirekte som en absolut nødvendig forudgående betingelse for en hvilken som helst manifestation, skabelse eller bevægelse. Det er dette forudgående betingende "noget", vi foreløbig i vor daglige tilværelse rent instinktivt og vanemæssigt udtrykker som jeget, endog endnu længe før vi overhovedet har skænket samme jegs analyse eller tilstedeværelse en ren bevidst tanke. Dette jeg er således den absolut "første" årsag til alle årsager eller virkninger i vor egen eksistens. At det er den første årsag, bliver til kendsgerning derigennem, at det er hævet over bevægelsen eller manifestationen ved at være det viljebestemmende "noget" bag bevægelsen. Det kan således ikke i sig selv være viljebestemt og adskiller sig derved fra alle bevægelsesarter eller manifestationer. Det kan ikke som disse være et produkt af en forudgående tænkning, men er i sig selv "det tænkende", "det skabende", "det manifesterende". Da det ikke kan være et produkt af nogen som helst forudgående årsag, er det nødsaget til at eksistere som den absolut "første" årsag og adskiller sig derved fra alle andre former for "årsager" ved at være "årsagsløs". Denne "årsagsløse årsag" er livsmysteriets syvende grundfacit og er symboliseret i den syvende stjernefigur på symbolet. Den hvide trekant betyder jeget eller selvet. Ved nogle violette stråler er denne trekant forbundet med en anden figur, som vi allerede kender fra stjernefelt nr. 2 som udtryk for det almindeligt kendte uendelige årsags- og virkningsfelt. De violette stråler skal symbolisere, at jeget er nævnte årsags- og virkningsfelts virkelige og dybeste årsag. De farvede felter skal kun udtrykke, at nævnte årsags- og virkningsfelt strækker sig igennem alle grundenergiernes seks riger.
      Vi har altså her i vort eget jeg fundet en årsag, som vi aldrig gennem nogen som helst ren materialistisk forskning ville være kommet til. Ja, den ville være så meget desto mere umulig at konstatere, eftersom den aldrig i noget som helst tilfælde kan eksistere som et mål- og vægtfacit. Den materialistiske forskning kan jo aldrig i noget som helst tilfælde føre til andet end erkendelsen af en virkningsgrad. Og studiet af denne virkningsgrad kan i heldigste tilfælde absolut kun føre til denne virkningsgrads årsag, ligesom det materielle studium af denne årsag, ligeledes i heldigste tilfælde, heller aldrig nogen sinde kan føre til andet end en afsløring af denne årsag som identisk med en ny virkningsgrad og således fortsættende i det uendelige, som vi allerede tidligere har berørt.
Symbol af Martinus
Symbol 11
Livsmysteriets løsning